60 dages betinget fængsel for at kaste kanonslag ind på fodboldbane

Profilbillede
dato

En 39-årig mand fra Viborg blev i dag dømt for i sommer på Viborg Stadion at have kastet to kanonslag ind på banen. Retten i Viborg idømte ham 60 dages betinget fængsel.

Det var fredag den 9. juni 2023. Viborg FF spillede på hjemmebane mod FC Midtjylland.
Cirka klokken 20.30 og igen en halv time senere blev der kastet et kanonslag fra tilskuerpladserne ind på banen, som eksploderede nær en af udeholdets spillere.

I dag ved Retten i Viborg blev en 39-årig mand fra Viborg fundet skyldig i hensynsløs fareforvoldelse ved at have kastet de to kanonslag. Manden blev idømt 60 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.

Manden blev desuden dømt for at have brudt fyrværkeriloven og fyrværkeribekendtgørelsen.

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestjyllands Politi.
Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi

Seneste på facebook