Administrationsbachelor/kontorassistent søges til vikariat til vagtplanimplementering som lønkonsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du administrationsbachelor eller kontoruddannet (assistent) med stort drive og lyst til daglige udfordringer og ansvar? Så er du måske vores nye vikar i forhold til vagtplanimplementering. 

Du vil få en betydningsfuld rolle i at skabe smidig administration, der gør det nemmere at være både leder og medarbejder ved Hospitalsenhed Midt.

Vi har 1 stilling som vikar i forbindelse med vagtplanimplementering ved Hospitalsenhed Midt til besættelse fra den 1. maj 2024 og slut den 30. juni 2025. Stillingerne er på 37 timer pr. uge.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • administrativ ansættelse af nye medarbejdere (herunder udfærdigelse af ansættelsesbreve og lønforhandling)
  • sparring med organisationens ledere om små og mellemstore personalejuridiske problemstillinger
  • undervisning og rådgivning i optimal anvendelse af vores It-systemer, herunder organisationens vagtplanssystem
  • specialistopgaver alt efter hvor dine interesser og kompetencer ligger.

Vi ser gerne, at du:

  • har arbejdet med lønopgaver og kender reglerne omkring ansættelse, fravær, ferie, overenskomster med flere
  • har arbejdet med lønforhandling i forbindelse med  nyansættelser
  • kender og har brugt SD EG's lønsystem og PDC Vagtplan
  • har arbejdet med EMPLY og ESDH (SBSYS)
  • er uddannet administrationsbachelor eller kontoruddannet (assistent) inden for lønområdet
  • er god til at prioritere og trives i at arbejde med skarpe deadlines
  • er nysgerrig, omstillingsparat og har et stort gå-på-mod
  • har et udpræget kundeorienteret fokus og forstår at give en god service både via telefon, mails og personlig fremtræden
  • har lyst til løbende faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder:

  • en dynamisk arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, humor og at fællesskabet fungerer både fagligt og socialt
  • dygtige og engagerede kollegaer
  • mulighed for at sætte præg på udviklingen af fremtidens lønkontor
  • fleksible arbejdstider
  • et spændende arbejdsindhold, hvor dagene sjældent ligner hinanden
  • et vekslende arbejde, hvor både selvstændighed og samarbejde er en del af hverdagen. 

Om HR
HR er en stabsfunktion, som servicerer hospitalsledelsen, afdelings- og centerledelser, samt funktionsledere i alle aspekter af HR. HR er en del af Administrationen, der er fysisk placeret på Regionshospitalet Viborg. HR består af tre teams, hhv. HR Personale og forhandling, HR Løn samt HR Uddannelse og arbejdsmiljø.

HR's opgaver omfatter tillige understøttelse af ledelse og medarbejdere med personaleadministrative opgaver, HR-konsulentopgaver, ressourcestyring, lønforhandling, arbejdsmiljø, uddannelse og udvikling. I afdelingen er vi p.t. 36 medarbejdere.

Om Hospitalsenhed Midt
Du kan læse mere på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, HR, Administrationen.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder af HR-Løn Bettina Snedker Berwald på tlf. 2478 5025.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest onsdag den 6. marts 2024.
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 11 på Regionshospitalet i Viborg.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998004

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook