Administrativ medarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Administrativ medarbejder til Ejendomme og Energi, Viborg Kommune

Vil du være med på holdet i en afdeling med stort engagement, fart over feltet og godt humør?

Byrådet i Viborg Kommune har besluttet, at organiseringen ifm. ejendomsdrift skal samles i en enhed under Ejendomme og Energi fra 1. januar 2024. Det betyder, at vi søger en dygtig administrativ medarbejder til Udlejnings- og Administrationsteamet i ejendomme og Energi, Viborg Kommune.

Teamet varetager de administrative arbejder ifm. drift, vedligehold og byggeprojekter for Viborg Kommunes ejendomme. Derudover håndterer vi alle opgaver ift. udlejning af vores almene og private boliger.

Om os

Ejendomme og Energi er en del af Teknik & Miljø og hører under chefområdet Trafik, Ejendomme og Sekretariatet. Vi er samlet 24 medarbejdere i afdelingen, der er opdelt i fire teams:

  • Projektteam
  • Vedligeholdelsesteam
  • Drifts- og Energiteam
  • Udlejnings- og Administrationsteam
Du bliver en del af Udlejnings- og Administrationsteamet, som sidder med udlejning af de kommunale almene ældre- og plejeboliger, samt enkelte erhvervslejemål og boligudlejning til private. Derudover varetager teamet de administrative arbejder ifm. drift, vedligehold og byggeprojekter.

Dine opgaver

Opgaverne vil i samarbejde med teamet bl.a. bestå af:
  • Økonomiske og administrative opgaver i forbindelse med drifts- og byggeprojekter
  • Varetagelse af lejekontrakter, opsigelser og flytteafregninger
  • Udarbejdelse af forbrugsregnskaber
  • Kontering af regninger, budgetopfølgning, regnskab
  • Mødeindkaldelser, lokalebooking, dagsorden og referater

Opgaveløsningen sker i et tæt samarbejde med dine kolleger i teamet og med de øvrige teams i afdelingen. Alt efter kvalifikationer vil det være naturligt, at du også indgår i løsningen af andre opgaver i teamet/afdelingen.

Eftersom der sker en større omorganisering af administrationen af ejendomsområdet, bliver teamet samlet set udvidet med to årsværk. Der er således alt efter kvalifikationer store muligheder for at få indflydelse på egne arbejdsopgaver.

Om dig

Vi forestiller os, at du kan have følgende kvalifikationer:
  • Relevant administrativ uddannelsesmæssig baggrund
  • Kan overskue komplicerede budgetter og regnskaber
  • Både kan tage selvstændigt ansvar og arbejde tværfagligt
  • Erfaring fra og lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation
  • God til at kommunikere effektivt og præcist både mundtligt og skriftligt
  • Har øje for rettidig information og inddragelse

Som person ønsker vi, at du
  • evner at håndtere flere sager samtidig uden at miste fokus
  • er god til at samarbejde med andre
  • udviser nysgerrighed og vilje til at tage ejerskab for opgaverne
  • er metodisk og systematisk
  • er robust og tålmodig
  • har let til smil og et godt humør

Vi tilbyder

I Ejendomme og Energi får du et udfordrende og spændende job, der er præget af selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen. Vi har et godt socialt og stærkt fagligt miljø, hvor videndeling, helhedstænkning, humor og god service er nøgleordene i det daglige samarbejde. Vi har til tider meget travlt. Det er derfor vigtigt for os, at der både er plads til at være fokuseret og koncentreret, men også at der er plads til en uhøjtidelig omgangstone med tid til spas og smil, samt mulighed for deltagelse i fælles sociale aktiviteter. Vi tager ansvar og tør også tage de vanskelige beslutninger. Der skal derfor være plads til at begå fejl – og lære af dem efterfølgende. Vi insisterer på at dele viden og udvikle opgaverne i fællesskab.

At arbejde for Viborg Kommune betyder
  • at man arbejder i en værdibaseret organisation, hvor de 4 personalepolitiske værdier er mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod
  • muligheder for faglig udvikling på en attraktiv arbejdsplads med høj aktivitet og ambitionsniveau, og engagerede og sociale kolleger
  • en god arbejdsplads i bevægelse, der er placeret i et flot og moderne rådhus med åbne kontormiljøer og god kantine
  • flextid

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.

Øvrige oplysninger

Ansættelsesstedet er Teknik & Miljø, Ejendomme og Energi, Rådhuset, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg.

Ansøgningsfrist er mandag den 27. november 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 49/50.
Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2024 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Afdelingsleder for Ejendomme og Energi, Jan Rønne, på telefon 87 87 52 59.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ejendomme og Energi, Prinsens Alle, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937721

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook