BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
– og har du lyst til at administrerer og arbejde med specialpædagogisk støtte (SPS) på Social- og sundhedsskolens afdeling i Viborg?
Lidt om stillingen…
Vi mangler lige præcis én som dig, som har erfaring med og/eller lyst til at varetage opgaver med at administrere vores specialpædagogiske støtte. Du skal søge, teste og koordinere vores specialpædagogisk støtte samt vejlede og facilitere læreprocesser for vores elever med behov for særlig støtte.
Du skal kunne se dig selv som både en vejleder og en underviser, der gerne vil yde den nødvendige understøttende indsats til de elever, som har behov for lidt ekstra i bestræbelserne på at gennemføre deres uddannelse.
Du vil blive ansvarlig for skolens SPS-indsats og gennemførelsesvejledning til flersprogede elever på skolens afdeling i Viborg. Der vil være mødeaktivitet og opgaver i begrænset omfang på skolens to øvrige afdelinger i hhv. Skive og Thisted.
På Social- og sundhedsskolen uddanner vi elever i alle aldre. Eleverne kommer med mange forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Erfaringsniveauet er derfor forskelligt.
Det stiller krav til dine pædagogiske og didaktiske overvejelser og evne til at planlægge og gennemføre understøttende læreprocesser, der kan fremme motivation og læring hos alle elever.
Lidt om arbejdsopgaver
Vi forventer, at du kan
- Afholde samtaler med elever for at identificere deres individuelle behov for specialpædagogisk støtte eller støtte i dansk som andetsprog.
- Varetage specialpædagogisk støtte til elever med behov for SPS samt give vejledning til elever med dansk som andetsprog.
- Udføre ordblindetests og EUD-screeninger.
- Betjene administration af diverse SPS-dokumenter (ansøgninger til SPSU, dokumentation i interne systemer, udarbejde forløbsbeskrivelser og undervisningsplaner
- Vejlede kollegaer i brugen af IT-hjælpemidler og anvendelse af mestringsstrategier
- Koordinere afdelingens understøttende tilbud i form af specialpædagogisk støtte (SPS) og vejledning af flersprogede elever samt løbende evaluering af disse tilbud.
- Koordinere samarbejdet med andre uddannelsestilbud (eksempelvis VUC) omkring OBU og FVU-undervisning
- Samarbejde med undervisere, elevkoordinatorer og uddannelseskonsulenter i kommunerne
- Deltage i undervisning, enten som støtte eller selvstændigt varetage undervisningsopgaver
Lidt om dig…
- Det vil være rigtig godt hvis du har 2 års praksiserfaring som underviser med i rygsækken. Det vil være et plus, hvis noget af din erfaring komme fra en erhvervsuddannelse.
- Du skal være læsevejleder eller have tilsvarende erfaring med understøttende undervisning samt kompetencer inden for undervisning i dansk som andetsprog.
- Du skal være stærk i anvendelse af administrative systemer – og have lyst til at arbejde med forskellige IT-systemer.
- Du skal have gode mundtlige og skriftlige kompetencer og være fortrolig med IT, og have mod og lyst til at eksperimentere med formidling ved anvendelse af digitale læringsteknologier.
- Du skal kunne trives i en hverdag, hvor to dage ikke er ens. Du skal have lyst til at indgå i et professionelt samarbejde med kolleger og samtidig kan lide at være selvledende og selvtilrettelæggende, afhængig af, hvad opgaverne kræver.
Lidt om Social- og Sundhedsskolen
Social- og Sundhedsskolen er en selvejende erhvervsskole, der uddanner og videreuddanner elever og kursister til kvalificerede og efterspurgte medarbejdere inden for pleje, sundhed og pædagogik – målrettet og i samarbejde med de offentlige og private velfærdsområder.
På skolen varetager vi uddannelse på grundforløb, uddannelse af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter.
Endvidere har vi en række introforløb for elever i folkeskolen. Vi gennemfører kurser inden for efter- og videreuddannelsesområdet samt deltager i forskellige projekter.
Skolen har afdelinger i Viborg, Skive og Thisted og har pt. ca. 110 ansatte.
Ansættelse
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med ansættelse den 1. august 2024.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til anciennitet og gældende overenskomst.
Grundlønnen ligger pr. 1. april 2024 ml. 31.265 og 36.317 kr. pr. måned (ved 37 timer) afhængig af anciennitet. Dertil gives der tillæg for evt. PD eller tilsvarende.
Ansøgningsfrist
16. juni 2024.
Ansættelsessamtale
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler på skolens afdeling i Viborg den 25. juni.
Yderligere oplysninger
vedrørende stillingen kan fås ved Uddannelsesleder Helle Magh på telefon 21 27 36 80 eller uddannelseschef Pia Klostergaard på telefon 29 39 16 17.
SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG
SOSU STV ønsker at stå på et stærkt værdimæssigt grundlag. Vi – og vore elever, kursister og samarbejdspartnere – skal kunne genkende vores værdier i os selv og i det aftryk og indtryk, vi efterlader på vores omverden.
Bevægelig
- vi vil sætte retning og bevæge os
Bæredygtig
- vi vil sætte bæredygtige spor i menneskers liv
Faglig
- vi vil danne og uddanne til faglighed, der gør en forskel
Fællesskab
- vi vil skabe sammen
Se i øvrigt skolens hjemmeside.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Social- og sundhedsskolen Viborg, Gråbrødre Kirke Str., 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054553