BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som afdelingslæge i intern medicin, nefrologi ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg er ledig til besættelse den 1. marts 2024 eller efter aftale.
Region Midtjylland har for tiden en større spareplan under udarbejdelse. Den forventes politisk vedtaget den 20. december 2023. Midlertidig udmelding er bl.a. en samling af den medicinske funktion på Diagnostisk Center, Silkeborg og Medicinsk Afdeling, Viborg i starten af 2024. Gennemføres denne kan der forventes betydelig ændringer i afdelingens struktur, størrelse og arbejdsforhold med forventning om af den nefrologiske funktion fortsætter i Viborg.
Om stillingen
Afdelingslægen skal sammen med afdelingens nefrologiske speciallæger varetage driften af de nefrologiske funktioner i henhold til funktionsbeskrivelsen, samt de funktioner som generelt følger af ansættelse som speciallæge ved Medicinsk Afdeling.
Kvalifikationer og kompetencer:
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i intern medicin: nefrologi, med bred interesse for det nefrologiske område. Endvidere kvalificeret i henhold til opfyldelse af funktionsbeskrivelsen.
Herudover ønsker vi en kollega med:
- gode personlige egenskaber, herunder et godt humør
- et betydeligt fagligt engagement
- stor arbejdskapacitet
- fleksibilitet og gode samarbejdsevner samt evne og lyst til tværfagligt teamarbejde
- et ønske om fortsat uddannelse og udvikling til gavn for patienter.
Vagtforhold
Ansøger forventes at deltage i tjeneste på Akutafdelingen, aktuelt om aftenen fra kl. 15.00-20.00 på hverdage og kl. 08.30-16.00 i weekenden, delt mellem afdelingens speciallæger. Deltager eventuelt i intern medicinsk speciallægevagt på tjenestestedet med deltagelse af speciallæger fra Medicinsk Afdeling og Hjertesygdomme.
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her
Om Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling er en intern medicinsk afdeling, der dels modtager uselekterede interne medicinske patienter, dels varetager en række grenspecialiserede funktioner, herunder nefrologi, gastroenterologi, lungemedicin, endokrinologi, infektionsmedicin, geriatri og dermatologi.
Medicinsk Afdeling er placeret både i Viborg og i Skive. Der er 50 sengepladser i Viborg.
Medicinsk Afdeling er præget af stor aktivitet og fagligt engagement. Afdelingen er udpeget til at oppebære akutfunktion og varetager uddannelse af yngre læger på alle niveauer.
Der er stor ambulant aktivitet knyttet til afdelingen som overvejende ligger i Viborg, men indenfor lungemedicin også er placeret i Skive og indenfor endokrinologi med mindre aktivitet i Skive.
Der var i 2022 4.749 indlæggelser og 39.399 ambulante besøg.
Om nefrologisk funktion
Der er tilknyttet et sengeafsnit på 25 senge, hvor der også modtages gastroenterologiske, endokrinologiske og infektionsmedicinske patienter, en nyreklinik som også varetager oplæring og kontrol af peritoneal dialysepatienter samt et hæmodialyseafsnit på 20 stationer. Hæmodialysen foretager også akutte dialyser på blandt andet Intensiv Afdelingen.
Afdelingen betjener et befolkningsgrundlag på ca. 250.000 indbyggere med nefrologisk service på hovedfunktions- og regionsfunktionsniveau.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Afdeling.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Henning Danielsen, tlf. 7844 7010.
Din ansøgning
Ansøgningen med dokumentation for uddannelse, specialeuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland, skal være os i hænde senest den 7. januar 2024.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 15. januar 2024.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954257