BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi tilbyder en afdelingslæge stilling i radiologi. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge ved Røntgen og Skanning, Hospitalsenhed Midt. Stillingen er med vagtforpligtigelse lokalt i Silkeborg indtil kl. 23.00 på hverdage (dog fredage til kl. 18.00) som forskudt tjeneste. Indgår samtidig i det fælles vagtlag med fysisk tilstedeværelse i Viborg fra kl. 15.00-07.30.
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciale i radiologi.
Vi lægger vægt på høj faglig ekspertise og lysten til at arbejde med diagnostik, innovative patientforløb og tværfagligt samarbejde samt uddannelse og forbedringsforløb. Der lægges vægt på sociale/kollegiale kompetencer og lyst til at indgå i og udvikle det tværfaglige samarbejde samt høj faglig ekspertise.
Røntgen og Skanning kan tilbyde et unikt arbejdsmiljø med gode muligheder for faglige kontakter såvel nationalt som internationalt.
Det vægtes højt, at arbejdsmiljøet er godt og der arbejdes løbende med fokus på dette så alle kan få et godt arbejdsmiljø.
Der er et betydeligt samarbejde med Medicinsk Diagnostisk Center, som har status af universitetsklinik for Innovative Patientforløb, hovedsagelig klinisk forskningsindsats inkl. billeddiagnostik, og der er i Diagnostisk Center ansat forskningsansvarlig sygeplejerske, forskningsansvarlig MR-tekniker, forskningsansvarlig kiropraktor, forskningsleder af universitetsklinikken og flere forskningsansvarlige overlæger inkl. radiolog. Endvidere er der ansat 4 professorer og 1 adjungeret professor i innovative patientforløb.
I Røngten og Skanning (RoS) udføres MR-skanninger, CT-skanninger, ultralyds skanninger og konventionel røntgen. Der er specielt fokus på undersøgelser af reumatologiske patienter samt udredning for okkult cancer (udredning af mulig alvorlig sygdom, MAS). Der udføres ca. 92.000 undersøgelser årligt fordelt på ca. 13.500 MR-skanninger, ca. 19.000 CT-skanninger, godt 14.500 UL-skanninger og knap 45.000 konventionelle røntgenundersøgelser.
Vi har i RoS stort fokus på en god billedkvalitet. MR-afsnittet råder over 3 skannere: Siemens Skyra 3T og 2 Siemens AvantoFit 1,5T. Herudover råder afdelingen bl.a. over 3 CT-skannere, hvoraf én er installeret på Hammel Neurocenter.
Vi har stort fokus på uddannelse af bl.a. yngre læger.
RoS er centreret omkring de kliniske samarbejdsflader, således at man indgår i teams og arbejder med flere modaliteter i forhold til de klinikere, som er ens hovedsamarbejdspartnere. RoS er karakteriseret ved det fokus, der er på det kliniske samarbejde og på den kliniske opgave, man bør løfte som radiolog. Der er bl.a. et tæt samarbejde med:
- Idrætsklinik, Center for Planlagt Kirurgi – fx MR-skanninger af skulder, knæ, fodled samt ultralydsvejledte blokader i samarbejde med bl.a. hoftesektoren
- Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme, Diagnostisk Center – bl.a. en "Ja/Nej-klinik" kaldet ”Open Access”
- Regional Rygklinik, Diagnostisk Center – særligt MR-skanninger af rygge
- Klinik for Medicinsk Udredning – med henblik på udredning af mulig alvorlig sygdom (okkult cancer)
- Klinik for Lungesygdomme – tæt samarbejde om kræftpakkeforløb med stort volumen af CT og ultralydsvejledte lungebiopsier
- Klinik for Mave- og Tarmsygdomme – fx CT-kolografi og MR-tyndtarm, MR-pancreas, MR-hepar
- Klinik for Diabetes, Knogle- og Hormonsygdomme - fx ultralydsvejledt thyreoideabiopsi, kvantificering af osteoporose på røntgen af columna
- Hjerteklinik - CT-KAG, MR-hjerte, CT- og MR-aorta samt etablering af "Ja/Nej-klinik" for DVT
- Hammel Neurocenter - forskningsprojekter med fMRI på hjerneskadede, CT- og MR-skanninger af CNS. Der er placeret en GE CT-skanner på matriklen, og der er 2-3 dage om ugen en radiolog på matriklen.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Niels Bang, tlf. 2479 8452, evt. mail nielbang@rm.dk eller cheflæge Geert Willander, tlf. 2964 5934, mail geert.willander@midt.rm.dk.
Dato for samtaler:
Ansættelsessamtale forventes afholdt uge 34.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den:
11-08-2024
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075129