BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du fortsætte udviklingen af byggesagsbehandlingen i Viborg Kommune, og brænder du for at finde løsninger og yde god service til borgere og virksomheder?
I afdelingen Byggeri i Viborg Kommune har vi fokus på at yde god og effektiv service, samtidig med at vi træffer fagligt korrekte afgørelser. Vi har de seneste år oplevet en stigning i antallet af byggesager, og samtidig har vi haft succes med at nedbringe sagsbehandlingstiderne, så vi nu er blandt landets mest effektive kommuner. Og vi vil gerne blive endnu bedre!
Vi søger derfor en afdelingsleder til Byggeri, der kan bidrage til den positive udvikling. Vi har brug for dig, der kan bidrage til at finde løsninger i samarbejde med borgere og virksomheder, og som vil stå i spidsen for at videreudvikle afdelingen sammen med både nye og erfarne medarbejdere.
Byggeri arbejder med byggesagsbehandling samt BBR og adresser og er en stærk og velfungerende afdeling med engagerede og kompetente medarbejdere. Vi fokuserer på god service, effektiv sagsbehandling, faglighed og et godt arbejdsmiljø, og vi ser den konstruktive dialog med borgere og virksomheder som en betingelse for et godt resultat.
I ledergruppen tilbyder vi et godt fagligt og socialt fællesskab, hvor der er frihed under ansvar og plads til forskellighed. Vi tror nemlig på, at en helhedsorienteret tilgang og det gode samspil mellem medarbejdere og lederkolleger på tværs i forvaltningen har afgørende betydning for, hvor godt vi lykkes med vores opgaver.
Om dig
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse som ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør, jurist eller lignende gerne suppleret med en lederuddannelse. Du har solid indsigt i byggesagsbehandling, myndighedsrollen og de juridiske og processuelle krav.
Vi ser gerne, at du har erfaring med personaleledelse samt ledelse i en politisk styret organisation.
Vi forventer, at du er udadvendt og god til at inddrage og kommunikere med borgere og øvrige interessenter. Du er udviklingsorienteret og strategisk i din tilgang til opgaverne, og du formår at udfordre ”plejer” med respekt for værdien af kontinuerlig og stabil drift. Du understøtter afdelingens interne relationer i organisationen og samarbejdet med eksterne partnere og netværk. Derudover trives du i et arbejdsmiljø, hvor ikke to dage er ens, og hverdagens uforudsigeligheder håndteres med overskud og godt humør.
Som personaleleder er du nærværende, motiverende og god til at sætte rammer og retning, som giver medarbejdere og teams mulighed for at udfolde deres potentiale. Du viser tillid og uddelegerer ansvar, samtidig med at du også formår at træffe de nødvendige beslutninger. Du har fokus på at sikre et fortsat godt arbejdsmiljø med høj medarbejdertrivsel.
Om arbejdspladsen
Byggeri består af 22 medarbejdere fordelt på tre selvstyrende teams: BBR inkl. administration, bolig-landbrug og erhverv.
Afdelingen hører under området Plan og Byggeri i direktørområdet Teknik & Miljø. Du kommer til at indgå i en ledergruppe på tværs af Teknik & Miljø, der består af tre chefer og otte afdelingsledere i administrationen.
I det daglige refererer du til chefen for Plan og Byggeri og har tæt samarbejde med afdelingslederne i Strategi og Udvikling samt Byplan, hvor vi sammen vender stort og småt med henblik på at finde de bedste løsninger i fællesskab.
Du får din daglige gang i et flot og moderne rådhus med åbent kontormiljø, der indbyder til dialog, tværgående sparring og et godt socialt miljø.
Om ledelse på arbejdspladsen og i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen på viborg.dk.
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.
Løn og ansættelse
Løn er tilpasset den overenskomst, der ansættes efter.
Samtaler
Vi holder første samtalerunde den 12. marts 2024, og 2. samtale afholdes den 18. marts 2024.
Kandidater, der går videre til anden samtale, får lavet personprofil med efterfølgende samtale med en HR-konsulent den 14. marts.
Få mere at vide om stillingen
Læs mere om stillingen som afdelingsleder for Byggeri i job- og kompetenceprofilen.
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Plan og Byggeri, Britta Pørksen, på telefon 87 87 55 50.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Byggeri, Prinsens Alle, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990877