BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at videreudvikle et særdeles velfungerende dagcenterområde i Viborg Kommune? Vi søger lige nu en afdelingsleder til Aktivitet og Udvikling, som hver dag arbejder for at understøtte meningsfulde og selvstændige liv for vores ældre borgere.
Om jobbet
Aktivitet og Udvikling søger en engageret og visionær afdelingsleder til at stå i spidsen for vores dygtige team. Vi arbejder med støtte, aflastning og rehabilitering inden for lovens §79 og §84. Med afsæt i den pædagogiske metode KRAP arbejder 40 engagerede medarbejdere med at understøtte fysisk og psykisk aktivitet samt socialt samvær i vores ti kommunale dagcentre samt via vores team for ensomhedsforebyggelse, Brobyggerne. Du vil som afdelingsleder få mulighed for at videreudvikle vores koncept, visioner og brugen af vores faglige fundament i tæt sammenhæng med andre udviklingsindsatser på sundheds- og ældreområdet.
Om dig
Vi ønsker en afdelingsleder, der
- har en sundhedsfaglig uddannelse
- har kommunal ledererfaring inden for ældreområdet
- er synlig og nærværende og kan jonglere ledelse af teams fordelt på mange matrikler
- har økonomisk indsigt og forståelse
- har en strategisk og involverende ledelsesstil
- evner at motivere, engagere og udvikle
- kan se det berigende i at være opsøgende i de tværfaglige samarbejder
Om os
Aktivitet og Udvikling er en dynamisk arbejdsplads med stabil drift og fokus på udvikling. Der bliver samarbejdet med borgerne om et meningsfyldt liv i et bredt tværfagligt samarbejde med fagprofessionelle og frivillige. Vi møder borgerne i øjenhøjde og tilpasser vores gruppebaserede aktiviteter ud fra de enkelte borgeres behov, motivation og interesse. Du vil som afdelingsleder blive en del af flere ledergrupper. Du kan læse mere i Job- og Kompetenceprofil her.
Om ledelse i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen på viborg.dk.
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.
Løn og ansættelse
Tilpasset den overenskomst, der ansættes efter.
Samtaler
1. samtale afholdes tirsdag den 16. januar 2024 og 2. samtale afholdes onsdag den 24. januar 2024.
For ansøgere, der går videre til 2. samtale, bliver der udarbejdet personprofil, hvor der i den forbindelse vil være et interview med en konsulent fra Viborg Kommunes HR-afdeling.
Yderligere oplysninger
For yderligere information om jobbet som afdelingsleder for Aktivitet og Udvikling er du velkommen til at kontakte Sundhedschef Kristine Stange på telefon 51 83 60 20.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aktivitet og Udvikling, Marsk Stigs Vej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961225