BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du din PLC? Har du godt styr på el? Og er du klar til at prøve noget nyt og uddanne fremtidens automatikteknikere?
Vi har travlt på automatikteknikeruddannelsen på Mercantec, og vi søger derfor endnu en kollega, som vil være med til at uddanne nogle af Danmarks bedste automatikteknikere. Kom og vær med og få:
- de fedeste kolleger og fantastiske elever og kursister
- et arbejde i et godt miljø med den nyeste teknologi
- faglige udfordringer hver eneste dag.
Klæd fremtidens automatikteknikere godt på
Du bliver en del af teamet omkring automatikteknikeruddannelsen, hvor vi er ca. 10 faste undervisere. I starten bliver du lært op som føl af én af dine erfarne kolleger, og når du er klar, får du ansvar for dine egne klasser. Du behøver derfor ikke have undervisningserfaring – bare du har lysten til at lære fra dig og til at arbejde med mennesker.
Klasserne består typisk af 15 elever som primært er i aldersgruppen 20-28 år. Du hjælper eleverne med at omsætte teori til praksis enten i klasseværelset eller på vores moderne værksteder. Du underviser fx i pneumatik, hydraulik, PLC, frekvensomformere, vedligehold mm., og du deltager derudover i diverse udviklingsprojekter.
”Vi uddanner ikke folk til arbejdsløshed. Arbejdsmarkedet skriger på automatikteknikere, og det er fedt at mærke, at ens arbejde gør en forskel,” fortæller din nye kollega Jesper.
Branchens (måske) bedste kolleger glæder sig til, at du starter. Vi har et helt særligt sammenhold og nyder at nørde sammen med vores elever og kursister.
”Vi er gode til at hjælpe hinanden. Man skal bare spørge, for her er ingen dumme spørgsmål. Og så elsker vi at se, når eleverne rykker sig – de udvikler sig meget, de 4 år de er hos os,” fortsætter Jesper.
Vi har dagligt fingrene (og hovederne) nede i den nyeste teknik. Og vi er gode til det, hvilket kan ses i elevernes flotte resultater både til svendeprøverne og til DM i Skills.
Hvem er du?
Du har de bedste forudsætninger som underviser, når eleverne kan mærke, at du brænder for faget, og du inspirerer dem til at blive så dygtige, som de kan. Du har praktisk erfaring, som du bringer i spil i undervisningen, så det bliver så virkelighedsnært, som muligt. Du er udadvendt og samarbejdsorienteret, du er hurtig til at omstille dig, og du er generelt en nysgerrig person, som ser nye løsninger og interesser sig for udviklingen inden for faget.
Derudover har du:
- En uddannelse som automatiktekniker, styrings- og reguleringselektriker, maskinmester eller lignende.
- En bred faglig baggrund gerne med erfaring med styring og fejlfinding samt fx PLC, hydraulik, pneumatik mv.
- Lyst til at udvikle din viden og holde dig opdateret på de nyeste tiltag og teknologier inden for branchen, samt mod på at lære om og uddanne dig inden for det pædagogiske felt.
- Lyst til at indgå i elevernes læreprocesser, hvor du har fokus på den enkelte elevs udvikling.
Der er ansøgningsfrist den 15. november 2023, og vi vil gerne have din ansøgning elektronisk via linket ”Søg stillingen”. Vi planlægger at afholde samtaler den 23. november 2023.
Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset personlig baggrund.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Det med småt
Løn- og ansættelsesvilkår iht. overenskomst mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet. Der er mulighed for at forhandle individuelle tillæg, og din løn afhænger af dine erfaringer og kompetencer. Herudover får du en attraktiv pensionsordning med 18% arbejdsgiverbetalt pension. Almindelige arbejdsredskaber som telefon og pc stilles naturligvis til rådighed. Tiltrædelse pr. 1. januar 2024 eller efter aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Mercantec, H.C. Andersens Vej , 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934533