Bagerlærling søges til HE Midt Køkken, Servicecentret, Regionshospitalet Viborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

HE Midt Køkken søger en frisk bagerlærling, der har gåpåmod, energi og lyst til at lære håndværket, til fremstilling af fantastik bagværk. Uddannelsen har en varighed på 3 ½ år. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge, med tiltrædelse 1. december 2023, eller efter aftale.

Om stillingen
Som bagerlærling vil du blive oplært inden for alle bageriets områder, det være sig brød, kager, råvarer, tilvirkning, egenkontrol og planlægning. Du vil gennem hele praktikken få kyndig vejledning af en praktikvejleder og 2 faglærte bagersvende. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 3.00 - 14.00. Der er på nuværende tidspunkt ikke weekendarbejde. 

Det forventes at du udviser gejst og engagement, er mødestabil og vil indgå i det fælles teamsamarbejde. Til gengæld tilbyder vi et godt og trygt læringsmiljø, hvor du som bagerlærling vil blive prioriteret højt. Vi er 60 engagerede kolleger, for hvem veltillavet mad, kvalitet, udvikling og samarbejde er hjørnestene. Vi er 8 ernæringsassistentelever og 2 bagerlærlinge. 


HE Midt Køkken består af et produktionskøkken beliggende i Viborg, og 3 kantiner på henholdsvis Regionshospitalet Viborg, Silkeborg og Hammel Neurocenter. Der tilberedes dagligt mad til 650 patienter og 800 medarbejdere fordelt på flere matrikler. Vi har eget bageri, der sikrer friskbagt økologisk brød og kager til alle matrikler, under hensynstagen til årstid, helligdage og mødeaktivitet. Produktionsformen i køkkenet er kølemadskoncept med fokus på økologi, bæredygtighed og mad tilberedt fra bunden af. Vi har det økologiske spisemærke i sølv.

Om Servicecentret
Servicecentret varetager mange af servicefunktionerne på hospitalet herunder rengøring, vareforsyning, køkken og kantine, informationer, teknisk afsnit, transportopgaver på tværs i regionen samt fællessekretariat. Afsnitslederne i de forskellige serviceområder varetager selvstændigt den daglige ledelse af deres funktionsområde. Der er ansat ca. 550 medarbejdere i Servicecentret.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.300 ansatte. Læs mere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk 

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, HE Midt Køkken

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsleder af HE Midt Køkken, Tom Dessau, på tlf. nr. 78442220.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest onsdag den 1. november 2023. 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913635

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook