Banko og Halloween på Terminalen: To festlige dage med fællesskabet i centrum

Foto: Bodega Terminalen.
dato

Der bliver både bankoplader, udklædning og gode oplevelser på Terminalen i oktober. Først inviteres der til banko til fordel for socialt udsatte, og senere på måneden bliver stedet forvandlet til Halloweenfest.

Oktober byder på flere gode grunde til at kigge forbi Bodega Terminalen. Allerede den 10. oktober fra kl. 14.00 bliver der gjort klar til en hyggelig eftermiddag med banko, præmier og fællesskab.

Overskuddet fra bankodagen går til et godt formål inden for området socialt udsatte, og opbakningen til arrangementet har allerede været stor. Terminalen har søgt sponsorgaver til præmierne, og her har lokale virksomheder og andre i byen taget rigtig godt imod initiativet og villigt bidraget.

"Vi er utrolig glade for den opbakning, vi har mødt. Det betyder meget, at så mange har lyst til at bidrage, så vi sammen kan skabe en hyggelig dag og samtidig støtte et godt formål", lyder det fra Terminalen.

Bankopladerne koster seks for 50 kroner, og i pausen vil der være mulighed for at købe smørrebrød.

Terminalen skifter udseende til Halloween

Den 31. oktober bliver bankopladerne skiftet ud med Halloweenpynt, når Terminalen inviterer til Halloweenfest. Her bliver stedet pyntet op til lejligheden, og gæsterne opfordres til at finde deres bedste, sjoveste eller mest uhyggelige udklædning frem.

Der vil nemlig være præmier på højkant til de bedst udklædte.

"Vi håber, at folk vil lege med og gøre lidt ekstra ud af udklædningen. Det skal først og fremmest være en sjov aften, hvor alle kan være med", fortæller Terminalen.

 
Kilde: Bodega Terminalen
Bodega Terminalen

Gravene 9, Viborg

604902..
Se på kort

åbningstider

Mandag - Onsdag: 10.00 - 22.00
Torsdag: 10.00 - 00:00 (02:00)
Fredag & Lørdag: 10.00 - 08.00
Søndag: 10.00 - 18.00