Barselsvikar som råstofplanlægger med fokus på miljø og bæredygtighed i Region Midtjylland

Profilbillede
dato

Kan du lide at bevæge dig i et felt med mange interesser, hensyn og lovgivning, men også med opgaver indenfor natur, vand, geologi, bæredygtigt ressourceforbrug og miljøvurdering? - Så er du måske vores nye barselsvikar i råstofteamet. 

Vi søger en engageret barselsvikar til vores team. Stillingen er 37 timer/uge og er tidsbegrænset. Erfaring er ikke et krav. Du skal indgå i Region Midtjyllands kontor for Jordforurening og Råstoffer med adresse i Viborg.

Du kommer til at indgå i råstofteamet med følgende hovedopgaver:

  • Råstofplanlægning, herunder udarbejdelse af plan med udlæg af råstofgraveområder
  • Miljøvurdering af både planer og konkrete områder
  • Vurderinger efter habitatbekendtgørelsen, herunder Natura 2000 og bilag IV-arter
  • Arbejde med udviklingsprojekter herunder bæredygtigt ressourceforbrug 
  • Politisk betjening
  • Undersøgelser til vurdering af nye råstofforekomster
  • Sagsbehandling i forbindelse med tilladelser til råstofindvinding
  • Tilsyn i råstofgravene i forbindelse med opfølgning på stillede vilkår og henvendelser
  • Dispensationer og tilsyn vedrørende jord i råstofgrave

Du kan læse mere om råstofopgaven på www.raastoffer.rm.dk.

Hvad kan vi tilbyde dig? 

  • Et spændende og udviklende job med dygtige og engagerede kollegaer
  • Et rart arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til succes
  • En familievenlig arbejdsplads med stor grad af fleksibilitet til at planlægge opgaverne og mulighed for at arbejde hjemme
  • Et inspirerende miljø, hvor vi lægger vægt på at være fagligt funderede
  • En varieret dagligdag med mange forskellige typer arbejdsopgaver 
  • Et kontorfælleskab i en udviklingsafdeling, hvor innovation og dygtiggørelse er i højsædet
  • Stor indflydelse på egne opgaver
  • Gode vilkår for faglig og personlig udvikling

I Kontoret for Jordforurening og Råstoffer er vi i alt 55 engagerede og dygtige kollegaer der arbejder med myndighedsopgaver inden for råstoffer, jordforurening, grundvand, miljø, klima og bæredygtighed. Råstofteamet består af 11 personer, hvis uddannelsesbaggrund spænder fra bioteknologi, jura, biologi og geologi. Vi har gåpåmod, godt humør og en uformel tone i vores fælles kontormiljø.

Kompetencer 
Vi forventer, at din faglige profil rummer flere af nedenstående kompetencer:

  • Er god til at indgå i et tværfagligt samarbejde og har lyst til at arbejde i teams
  • Har en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse eller en anden relevant baggrund
  • Evner direkte, ærlig og udadvendt kommunikation med såvel borgere, virksomheder og andre myndigheder samt med kolleger
  • Kan arbejde systematisk og vedholdende med en opgave, indtil resultatet er opnået
  • Er loyal over for aftaler og beslutninger truffet i fællesskab og evner at træffe selvstændige beslutninger med afsæt heri
  • Kan formulere dig klart og præcist både mundtligt og på skrift 
  • Er åben over for idéer og er god til at se tingene fra andres perspektiv
  • Er fagligt engageret, har lyst til at lære og deltage i fag-fællesskaber
  • Har erfaring med offentlig administration herunder fx miljøvurdering, høringer og planlægning

Du får mulighed for personlig og faglig udvikling i form af sidemandsoplæring, deltagelse i kurser og efteruddannelse. Vi lægger vægt på faglighed og engagement med fokus på at finde løsninger i samarbejde med borgere og virksomheder i regionen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 

Region Midtjylland

Region Midtjylland har som målsætning at være en attraktiv og bæredygtig region med fokus på at skabe de gode løsninger for borgere og virksomheder i samarbejde med myndigheder og andre interessenter. Du kan læse mere om Region Midtjylland på hjemmesiden www.rm.dk.
 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler
Vi afholder ansættelsessamtaler fredag den 13. december 2024 i Viborg
 

Jobtype: 

Barselsvikariat fra 3. februar til udgangen af november 2025
 

Hjemmeside: 

www.rm.dk


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skottenborg, 26, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6138152

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook