Beskæftigelsesmedarbejder søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tror du på, at alle mennesker fortjener en mulighed for at have en funktion, der både bidrager til samfundet, fællesskabet og deres egen følelse af mening og værd?

Er du optaget af, hvordan arbejdsmarkedet i samarbejdet med både fagpersonale og borgere kan blive beriget af mennesker, der har anderledes ressourcer og kompetencer?

Er du en stærk kommunikator og er optaget af samarbejde både med borgeren og privat erhvervsdrivende i lokalsamfundet? 

Motiverer det dig at skabe rammer og indhold for borgere, som skaber interesse, engagement, glæde og fællesskab?

Er du en stærk pædagog, der tænker kreativt og brænder for at skabe og deltage i aktivitet for borgerne som både kan være teater, håndværk, koncerter, yoga og udeaktiviteter.?

Ønsker du at være med til at arbejde som en del af et projekt, der systematisk undersøger, hvordan vi bedst muligt skaber vilkår for alle mennesker uanset udgangspunkt for at være en del af arbejdsmarkedet?

Ønsker du at bruge din stærke faglighed både verbalt og skriftligt ind i en sammenhæng, hvor der er krav om systematik og målrettethed?

Trives du godt med at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med både pædagogisk konsulent, kvalitetschefen og personalet der hvor borgeren bor?

Artes er i gang med proces, hvor vi vil fokusere på vores borgeres tilknytning til beskæftigelse og arbejdsmarkedet. Denne stilling er nyoprettet og ikke afprøvet før i vores rammer. Du har altså muligheden for at være medskaber af din stilling, men også hvordan vi bedst muligt hjælper vores borgere med at få en indholdsrig dag og bedre trivsel gennem beskæftigelse og aktivering. 

Stillingen vil bestå af: 

  • Samvær med borgerne i deres beskæftigelse.
  • Afholdelse af arrangementer og aktiveringstilbud.
  • Koordinering af de forskellige borgeres beskæftigelsesindsats. 
  • Samarbejde med borgernes kontaktteam, eksterne virksomheder og de forskellige tilbud i organisationen.
  • Udførsel af metodebeskrivelse, mål for beskæftigelsen og status på borgerens trivsel og ressourcer.

Artes arbejder i alle vores tilbud med afsæt i recovery og low arousal. Det er derfor en forventning, at du har en både teoretisk og praksisrettet viden og erfaring med disse tilgange.

Du skal kunne mestre dokumentationen på et højt fagligt niveau med afsæt i disse tilgange. Desuden må du kunne forholde dig kritisk og analyserende i forhold til egen praksis, og have modet til at bringe denne viden i spil, som en del af vores indsamling af viden på feltet. 

Din nærmeste kollega er en pædagogisk konsulent, der koordinerer indsatsen, og løbende tilbyder sparring og opfølgning på indsatsen og dokumentation af denne. 

Botilbud Artes tilbyder: 

  • 37 timers arbejdsuge 
  • Arbejdstiden er hovedsageligt i tidsrummet mandag-fredag fra 08.00-16.00. Det forventes dog, at der vil være enkle vagter i weekenderne, hvor man deltager i relevante arrangementer. Et estimeret bud på et antal weekends vagter er 6 stk. pr. år. 
  • Mulighed for at tilrettelægge egen arbejdsuge

Koncernen Artes:

Yderligere information kan findes på vores hjemmeside: https: //artes.dk/artes-botilbud

Interesseret?

Har dette vakt din interesse, og kan du se dig selv i en stilling hos os? Så send meget gerne din ansøgning og CV samt relevante uddannelsespapirer til kvalitetschef Anna Bundgaard Larsen ved at klikke på "Ansøg dette job".

Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du ringe til Anna Bundgaard Larsen på: 28 18 79 08 i tidsrummet 9-15 i hverdagene. 

Ansøgningsfrist

Frist for ansøgning er d. 11.01.2024 med forventet samtaler i slutningen af januar og opstart hurtigst muligt derefter. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f7eaea49)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Artes - Botilbud, Røddingvej, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954774

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook