betterpeople A/S: betterpeople A/S søger på vegne af Viborg Kommune en Specialist & Projektleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Viborg Kommune søger specialist og projektleder til stærkere faglighed på miljøvurdering og VE-planlægning. Er du passioneret omkring miljøbeskyttelse og bæredygtig planlægning, og kan du navigere målrettet i komplekse lovområder? Har du lyst til at være Teknik & Miljøs specialist på miljøvurderingsområdet på tværs af fagområder, samtidig med at du har projektledelse på specifikke planlægningsopgaver?

Arbejdet som specialist omfatter bl.a. opgaver på tværs indenfor vedvarende energi, infrastruktur og byudvikling, samtidig med at du har egne projektlederopgaver inden for vedvarende energi.

Der er tale om en stilling med gode arbejdsvilkår, herunder mulighed for flex og hjemmearbejde, et stærkt tværfagligt miljø samt gode vilkår for bl.a. barselsorlov.

Den grønne omstilling står højt på dagsordenen, og planlægning af vedvarende energianlæg er en prioriteret opgave, bl.a. fordi Viborg Kommune spiller en nøglerolle i den nationale og internationale energiinfrastruktur. De er pt. i gang med en række ambitiøse sol- og vindenergiprojekter, herunder planlægning af en stor energi-ø på land, som virksomheden BioCirc ønsker at opføre syd for Tjele Langsø. Et andet større projekt, du vil få fingrene i, er Danmarks første brint-lagringsprojekt i samarbejde med Energinet og private virksomheder ved Lille Torup.

Du kommer med andre ord til at spille en nøglerolle i en kommune, som allerede er med i førerfeltet på vindmøller, solceller, PtX og fremtidens energiinfrastruktur både på el, varme og brint, som projektleder og specialist i miljøvurdering. I efteråret 2022 vedtog byrådet en DK2020 klimaplan, hvor opførelse af yderligere vedvarende energianlæg spiller en central rolle i mange år fremover.

Om Viborg Kommune
Du vil indgå i Strategi og Udvikling, der består af 16 engagerede medarbejdere, hvis primære fagområder er:

Strategisk planlægning

  • Vedvarende energianlæg
  • Klimakoordinatorer og strategisk energiplanlægning
  • Kommuneplanlægning i byer og for det åbne land
  • Planstrategi

Byudvikling

  • Projektsalg af offentlige byggegrunde
  • Midtbyudvikling
  • Arealudvikling og udviklingsplaner
  • Støttet byggeri og samarbejde med almene boligorganisationer

Landdistriktsudvikling

  • Lokale udviklingsplaner
  • Områdefornyelse
  • Puljer
  • Strategisk planlægning for landsbyer

De er dygtige til at samarbejde med både kolleger i Viborg Kommune og med eksterne organisationer, private investorer, VE-udviklere, almene boligselskaber, fonde, lokalråd og mange flere.

Fagområdet Strategisk Planlægning er personalemæssigt organiseret under chefområdet Plan og Byggeri. Du vil dog også få en tæt sparringspartner i chefen for Natur og Miljø.

Dine opgaver
Du skal som specialist og projektleder arbejde med planlægning og miljøvurdering og forestå både den eksterne dialog med projektudvikler og rådgivere samt den interne koordinering i forhold til andre faggrupper i Teknik & Miljø. Du vil få stort ansvar både i egne opgaver i afdelingen og i organisationen på tværs. Du skal bl.a. tilrettelægge processer for lokalplanlægning med høringer og borgermøder om vedvarende energianlæg. Du skal være specialist i miljøvurderingsloven og støtte dine kolleger i Teknik & Miljø, så kommunen fortsat har en korrekt, effektiv og ensartet sagsbehandling med screeningsafgørelser, miljøvurderinger og tilladelser til VVM-pligtige projekter.

Du vil desuden indgå i løsningen af afdelingens øvrige kommuneplanopgaver, hvor opgaveløsningen sker i et tæt samarbejde med områdets øvrige afdelinger og på tværs af Teknik & Miljø.

Vi forventer, at du:

  • har et solidt kendskab til Miljøvurderingsloven og Planloven eller er hurtig til at tilegne dig viden om nyt lovstof
  • kan se dig selv under afdelingens vision, som er beskrevet i vedlagte diagram
  • har relevant uddannelse som fx landinspektør, ingeniør, arkitekt, samfundsfaglig eller andet
  • har erfaring med kommune- og lokalplanlægning
  • har erfaring med miljøvurderinger af planer og projekter
  • har interesse for og lyst til at arbejde med den grønne omstilling samt klima- og energiplanlægning
  • kan navigere målrettet i komplekse projekter i tæt samarbejde med projektudviklere og private rådgivere
  • evner at sætte dig ind i nye arbejdsgange og tage selvstændigt ansvar i opgaveløsningen
  • har lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø med bidrag til helhedsorienterede og fleksible løsninger
  • har masser af godt humør og socialt engagement

De tilbyder:

  • en fastansættelse med mulighed for selv at være med til at forme egen stilling
  • et arbejde i en værdibaseret organisation
  • muligheder for faglig udvikling på en attraktiv arbejdsplads med høj aktivitet og ambitionsniveau, og engagerede og sociale kolleger
  • en god arbejdsplads i bevægelse, der er placeret i et flot og moderne rådhus med åbne kontormiljøer og god kantine
  • flextid, gode muligheder for hjemmearbejde og gode vilkår for orlov og barsel

Løn og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Øvrige oplysninger
Ansættelsesstedet er Teknik & Miljø, Strategi og Udvikling, Rådhuset, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg.

Ansøgningsfrist er tirsdag 19. september 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes fredag 22. september 2023 kl. 9-14.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder for Strategi og Udvikling Trine Ribergaard Skammelsen på telefon 30 55 47 88 eller Rasmus Trangbæk Kjærsgaard på telefon 87 87 86 38.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

betterpeople A/S, Studsgade, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.betterpeople.dk/aktuelle-stillinger/specialist-og-projektleder-viborg-kommune/

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899130

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet