Bliv børnehaveklasseleder på Nordre Skole og styrk børns overgang til skolelivet

dato

Nordre Skole søger børnehaveklasseleder på 37 timer fra 1. marts 2025.

Som børnehaveklasseleder skal du være med til at sikre den gode overgang mellem børnehave og skole og i løbet af det første år i skolen sikre, at børnene får en god start på skolelivet.

Vi søger en medarbejder, der er stærk i relations dannelsen med børn, og som derigennem kan opbygge et trygt klassemiljø med fokus på Læring og Trivsel.

Som medarbejder på Nordre Skole er det vigtigt, at man vægter samarbejdet med kolleger og ser sig som en vigtig del af et godt skole-hjem samarbejde.

Vi kan tilbyde:

  • en dygtig og engageret personalegruppe, som vil lave god skole for børn
  • en indskolingsfløj med et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • Ca. 700 elever i såvel almen skolen og special afd.
  • fleksible arbejdstider, gode medarbejderarbejdspladser og lavt sygefravær
  • en arbejdsplads som vægter et godt arbejdsmiljø, og vi tror på at sammen kan vi mere

Vi forventer, at du:
  • er faglig dygtig, stabil og engageret i arbejdet med børn
  • har vilje og evne til at indgå i teamsamarbejde med personalet omkring vores 2 børnehaveklasser og det øvrige personale i indskolingsfløjen
  • ser dig selv som en tydelig voksen i børnenes hverdag og kan være en god klasserumsleder
  • har gode kommunikationsevner og ser værdien i et tæt og godt skole-hjem samarbejde baseret på de 4 kommunale samarbejdssyn
  • har faglig interesse i bogstavindlæring, begynderlæsning og børnestavning, så børnene får et sikkert fundament for læseindlæring
  • kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb, med særligt fokus på kreativitet, sproglig udvikling og naturvidenskabelig dannelse

Skolens værdisæt:
  • Faglighed, Fællesskab og Mangfoldighed
  • Nordre Skoles virke bygger på anerkendelse af det enkelte menneske og respekt for fællesskabet
  • Skolens liv og dagligdag baseres på demokrati, ansvarlighed, tryghed og respekt for fælles værdier med hensyntagen til kulturelle forskelligheder
  • Udviklingen af elevernes selvværd samt faglige, fysiske, kreative, kulturelle og sociale kompetencer prioriteres højt
  • Skolen indgår i et gensidigt forpligtende samarbejde med hjemmet

Sådan holder vi som personale bl.a. fokus på læring og trivsel:
  • Fagudvikling i afdelingsteams, møder i årgangsteams og fløjmøder for hele personalet i indskolingsfløjen
  • Arbejder med en videnproducerende tilgang
  • Underviser ud fra en mindset baseret tankegang

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger hos afd. leder for indskoling/mellemtrin Torben Tougaard 29 63 08 63.

Samtaler afholdes mandag d. 27. januar fra kl. 15.00.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nordre Skole, H.C. Andersens Vej, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/be5943d8-e90f-41f8-8c1c-510846866853

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook