Brænder du for at lave god og velsmagende mad, og har du lyst til at blive en del af et engageret køkkenteam? Vi søger en kostfaglig kollega, der vil være med til at give vores elever og kursister en god service og nye sunde madoplevelser.
Om jobbet
Som en del af vores køkkenteam på 10 medarbejdere, bliver du ansvarlig for at sikre, at vores elever og kursister får lækker, næringsrig og indbydende mad. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Deltage i den daglige produktion til vores salgsområder
- Ansvar for salget og tilberedning af frokost i Saltbøssen, vores kursistrestaurant
- Servering af gode måltider til både kursister og gæster
Din arbejdstid vil som udgangspunkt være hverdage fra ca. kl. 07.00–13.30, men vi håber, at du ser fleksibiliteten som en spændende del af jobbet, især når der af og til er behov for, at du træder til, eller når vi har aften- eller weekendarrangementer.
Hvem er du?
Vi søger en passioneret madhåndværker, der elsker at lave mad fra bunden. Måske har du en "grøn profil" og har erfaring med at inddrage grøntsager og plantebaserede proteiner i dine retter. Vi vil gerne inspirere vores elever og kursister til at spise sundere med flere grøntsager og grønne proteiner i deres kost. Du vil blive en del af vores elevers og kursisters hverdag, og vi vægter derfor, at du har lyst til at opbygge relationer og skabe en tryg ”base”. Det er vigtigt for os, at spiseområde føles som et rart og imødekommende sted for alle, og du skal have lyst til at være med til sikre, at læringsmiljøet er positivt og åbent.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet kok, ernæringsassistent eller har en tilsvarende relevant kostfaglig baggrund
- Brænder for madhåndværket og har et par års erfaring fra kantine, køkken eller lignende
- Har gode samarbejdsevner, bidrager positivt til fællesskabet og trives med en fleksibel hverdag
- Har kørekort (kategori B), så du kan transportere dig mellem vores adresser
- Taler og forstår dansk
- En deltidsstilling på 30-32 timer med arbejdstid primært i tidsrummet kl. 07.00-13.30
- En hverdag med fokus på kvalitet, fællesskab og faglig udvikling
- Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til organisationsaftale for Kostfagligt uddannet personale - køkken
- Mulighed for individuelle løntillæg efter kompetencer og relevant erfaring
Har du lyst til at høre mere om stillingen, og om hvordan det er at være kok for vores kollegier elever og kursister, så ring gerne til uddannelsesleder Dan Laursen på telefon: 21 78 98 07.
Arbejdsstedet er i Viborg og med tiltrædelse er snarest muligt eller d. 1. august 2025.
Du sender din ansøgning elektronisk via linket ”Søg stillingen”. Ansøgningsfristen er den 28. maj 2025. Vi forventer at holde samtaler d. 2. juni 2025.
Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund. Du kan se mere om Mercantec som arbejdsplads her. Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Mercantec, H.C. Andersens Vej , 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5b22a09b-76d1-46ff-a23c-e3e842c3ed98