Bliv en del af et dynamisk og udviklingsorienteret sekretariat i Viborg Kommune

dato

Bliv en del af vores engagerede administrative team i Viborg Kommune
Har du lyst til at bidrage med din strukturerede tilgang, ordenssans og gode samarbejdsevner i et ambitiøst sekretariat, hvor dagene er alsidige og du gør en forskel for både borgere og kolleger? Vi har travlt, og søger derfor endnu en dygtig administrativ medarbejder, der trives i et fagligt stærkt og udviklingsorienteret fællesskab, og som har lyst til at tage aktiv del i de mange spændende opgaver, vi løser i Sekretariatet for Børn & Unge.

Din faglige baggrund
Vi ser dig som en person, der har en relevant uddannelse – fx administrationsbachelor, administrationsøkonom, finansøkonom eller kontoruddannet assistent – men vigtigst er din lyst til at tage ansvar og gå forrest i både drift og udvikling i hverdagen. Du finder energi i at spille kolleger og samarbejdspartnere gode, har et skarpt blik for samarbejde og opgaverne på tværs, og trives med alsidige udfordringer, skarpe deadlines og kontakt til både borgere og ledere. Du er omstillingsparat, fleksibel, initiativrig og arbejder selvstændigt, men er samtidig en holdspiller med stort hjerte for fællesskabet. Vi arbejder bl.a. i DUBU, Pecunia, Prisme, SD-løn, Acadre og Novax. Er der opgaver eller it-systemer, du endnu ikke har erfaring med, lærer vi dig naturligvis op – det vigtigste er, at du har lysten til at lære nyt.

Dit arbejdsområde
Du indgår i et team, hvor vi sammen løfter en bred vifte af administrative opgaver, og hvor din hverdag vil byde på stor variation.

De opgaver, der er beskrevet nedenfor, er nogle af dem, som vi løser i teamet, og opgaverne til denne stilling vil ligge indenfor flere af disse områder. Men vil kunne variere efter dine kompetencer og præferencer.

  • budgetopfølgning, økonomistyring og understøttelse af ledere
  • løn- og personaleadministration
  • administration i forhold til plejefamilier, anbringelser på institutioner, tabt arbejdsfortjeneste, forebyggende foranstaltninger, tvangssager og betaling af fakturaer
  • klagesager, aktindsigt samt beregning af socialpædagogiske fripladser og trangsvurderinger
  • håndtering af post til Børn & Unge, og administrativ understøttelse af områder som sundhedsplejen, PPL og Familiecenter Viborg

Vi lægger vægt på, at vi altid løser opgaverne som et fælles ansvar. Den enkelte har nogle primære opgaver, men vi har stort fokus på, at alle opgaver er ”teamets opgaver”, og det er derfor et fælles ansvar, at opgaverne i teamet bliver løst. Der er derfor både plads og behov for, at du tager ansvar, viser initiativ og bidrager aktivt ind i teamet, så vi sammen sikrer en stabil drift og fortsat udvikling. Vores opgaver kan ændre sig efter behov, og vi er gode til at hjælpe hinanden og lære nyt i fællesskab.

Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde dig et meningsfuldt arbejdsliv, hvor du får god mulighed for både faglig og personlig udvikling. Sekretariatet for Børn & Unge er præget af høj faglighed og kollegial opbakning. Du kommer til at arbejde med dygtige og imødekommende kolleger, der favner både sparring, videndeling og et uformelt miljø. Hverdagen er travl og indholdsrig, og der er altid mulighed for at bringe egne idéer og initiativer i spil. Du får adgang til et åbent kontorlandskab centralt på Viborg Rådhus, gode rammer for læring og udvikling, og en ledelse, der har fokus på videndeling, medindflydelse og et sundt arbejdsmiljø.

Hvad vi tilbyder
Stillingen er på 37 timer om ugen med fastansættelse senest fra den 1. april 2026. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst samt forhandling med den forhandlingsberettigede organisation ud fra dine kvalifikationer og erfaring. Du bliver en del af Driftsteam 1 i Sekretariatet, Børn & Unge, og refererer til teamlederen. Vi indhenter straffe- og børneattest forud for ansættelsen samt relevante referencer efter aftale.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt tirsdag den 24. februar 2026, og du vil blive indkaldt via mail.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om jobbet eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Annette Vester på telefon 87 87 10 05. Vi ser frem til at høre fra dig og tage en dialog om dine muligheder hos os.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 18. februar 2026 kl. 23.59.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og måske byde dig velkommen i vores team.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BU Sekretariatet, Prinsens Alle, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0d125d30-d02a-4cd5-a036-a28622ff6f14

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet