Bliv en del af et engageret børnehus som pædagogmedhjælper i Digterparkens Børnehus

dato

Er du positiv, anerkendende og imødekommende - og vil du gerne gøre en forskel for børnene i Digterparkens Børnehus?

En af vores dygtige og erfarne pædagogmedhjælpere, som har været i huset i mere end 15 år, har valgt at gå på pension. Vi søger derfor vi en pædagogmedhjælper til en fast stilling med timer primært i børnehaven.

I Viborg Kommune er det besluttet, at alle stillinger bliver slået op som fuldtidsstillinger på 37 timer. I dette tilfælde kan andet timetal aftales. Aftale om endeligt timetal indgås ved ansættelse.

Hvem er vi?

  • Vi er et lille selvejende børnehus med plads til ca. 75 børn i alderen 0-6 år.
  • Vi er inddelt i fire grupper: en vuggestuegruppe og tre aldersopdelte børnehavegrupper.
  • Vi er en personalegruppe som har fokus på et godt arbejdsmiljø og kommunikation.
  • Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor der lægges vægt på at leg og læring er centralt i barnets børneliv. Personalets vigtigste rolle er at understøtte barnet i positive læringsprocesser.
  • Vi arbejder målrettet med et godt og ligeværdigt forældresamarbejde, hvor vi i fællesskab løser opgaverne omkring børnenes udvikling, trivsel og dannelse.
  • Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af læringsmiljøerne i institutionen, herunder: ”Fri for mobberi”, ”Sampraksis” samt sproglig opmærksomhed i form af ”Vi lærer sammen”. Vi forventer, du har lyst til at indgå i dette pædagogiske arbejde.
  • Vi er en del af De Grønne Spirer, har det grønne flag og naturen er en stor del af vores hverdag.
  • Vi er 13 fastansatte inklusiv en leder, ”blæksprutte”, TR og AMR, samt faste tilkaldevikarer.
  • Vi har et stort fællesskab med plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke.

Vores forventninger til dig:
  • Du er nærværende og tydelig overfor børnene i hverdagen.
  • Du har øje for det enkelte barns behov samt gruppen som helhed.
  • Du kan deltage i planlægning og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter.
  • Du kan arbejde selvstændigt men også indgå i forskellige teams.
  • Du kan og tør tage ansvar.
  • Du er omstillingsparat og kan navigere i en travl, foranderlig og kompleks hverdag med forskellige opgaver.
  • Du kan reflektere over egen og husets praksis og tør tage nogle valg sammen med os.
  • Du har en positiv grundstemning, har humor og udviser arbejdsglæde.
  • At du har gode kommunikationsevner og er i stand til at skabe tillidsfulde relationer.
  • Du har grundlæggende lyst og evne til at arbejde med Viborg Kommunes fire syn.
  • Du har lyst til at besidde denne stilling i en længere, fast periode - og som udgangspunkt ikke som en ”sabbatårs-stilling”. Vi vil prioritere ansøger der har erfaring med at arbejde med børn i alderen 0-6 år.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
  • Børnehusleder Margrethe King Nørris på tlf. 87 87 14 35.
Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: www.viborg.dk/bh/digterparken

Løn og ansættelsesforhold
Løn i henhold til gældende overenskomst.

Forud for eventuel ansættelse skal der foreligge en børneattest/straffeattest i henhold til Viborg Kommunes personaleregler.

Vi forventer at ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 12. juni fra kl.12.00.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Digterparkens Børnehus, N.F.S. Grundtvigs Vej, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8b8223e9-7275-4b9d-b3aa-263e484ff5d2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook