BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har en fast stilling på fuld tid pr. 1. januar 2024 samt et vikariat på fuld tid i perioden 1. januar 2024 – 30. september 2024 ledige til besættelse.
Herudover søges et antal timevikarer.
Hos os er der rigtig mange muligheder, vi passer godt sammen med de fleste, vi har en fantastisk personalegruppe, hvor humøret er højt og alle hjælper hinanden.
Vi er meget fleksible i jobmuligheder/sammensætning, der vil fx være mulighed for at:
- arbejde i en kombination af mobil jordemoder, barsels- og fødegangsvagter
- arbejde på fødeafsnit i kombination med Jordemoderkonsultation/fødselsforberedelse. Hos os vægter vi højt at man har "sin egen" jordemoderkonsultation, da det giver kontinuitet og kendthed
- arbejde i kombination af fødegang/akut graviditetsklinik/afsnit for indlagte gravide.
Uanset hvilke funktioner du kommer til at varetage, vil du blive godt introduceret, når du starter, da introduktion af nye medarbejdere vægtes højt.
Vi har en velfungerende mentorordning og en masse omsorgsfulde kollegaer, der står klar til at tage godt imod dig.
…så lad os høre fra dig ;)
Inden du søger en stilling hos os, er du meget velkommen til at komme på besøg og se fødeafsnittet og høre mere om hvilket sted vi er og hvad vi står for.
Vi har en god teamånd i afsnittet, som kommer til udtryk i samarbejdet mellem jordemødre, social- og sundhedsassistenter, jordemodersupervisorere, ledelse og andre kollegaer. Denne ånd bidrager du positivt til i det daglige, ved at være løsningsorienteret og fleksibel – samt ved at have en glad, positiv tilgang til arbejdet og de mennesker du møder.
På fødeområdet arbejder vi efter visionen "Styrk det nye Liv". Denne vision skaber sammenhængskraft og retning for, hvor vi lægger vores energi og kræfter. Hensigten er, at styrke den spontane og ukomplicerede fødsel ved hjælp af hele jordemoderens virksomhedsområde – derfor arbejder jordemødre hos os typisk i 2-3 forskellige funktioner. Vi tror nemlig på, at dette binder graviditet, fødsel og barsel rigtig godt sammen.
Vi har hele tiden nysgerrige på nye tiltag, som skal afprøves og implementeres – dette bliver du en del af.
Under visionen "Styrk det nye Liv" findes efterhånden en lang række tiltag, som i høj grad spirer frem og bæres igennem af medarbejdergruppen. Vi har lavet mange forskelligartede tiltag, som spænder over rent faglige initiativer som reduktion af blødning post partum, reduktion af sphinchter ruptur og lignende til indretning/implementering af interaktive fødestuer, bæredygtighed, etablering af trivselsgrupper og meget mere.
Alle tiltag har familierne i centrum og formålet er, at de skal gå styrkede hjem efter deres forløb her hos os.
Faglig og organisatorisk profil
Hospitalsenhed Midt har i dag ca. 2.100 fødsler, der varetages på Regionshospitalet Viborg eller i hjemmet. Heraf varetages en del i kendte jordemoderordning.
Jordemødre hos os arbejder på mange forskellige måder. Vi har jordemødre i jordemoderkonsultation, sonograf funktion, akut graviditetsklinik, afsnit for indlagte gravide samt på føde- og barselsafsnit.
Det er vigtigt for os, at familierne oplever et patientforløb med høj kvalitet, som tager udgangspunkt i deres ønsker og behov. På Regionshospitalet Viborg varetages alle typer fødsler med få undtagelser jf. specialeplanen for gynækologi og obstetrik i Region Midtjylland.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Kvindesygdomme og Fødsler.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:
- Chefjordemoder Trine Viskum Karlsen, tlf.: 7844 5703
- Vicechefjordemoder Kirsten Haulrik Bech, tlf.: 7844 5706
- Vicechefjordemoder Lisbeth Madsen Jensen, tlf.: 2057 8655
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest tirsdag d. 19/12-23
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted torsdag d. 21/12-23.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954281