Bliv en del af teamet på Vaccinecentret, Hospitalsenhed Midt - Vi søger 7 dedikerede kolleger til borgerrettet arbejde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nu har du chancen for at blive en del af Vaccinecenter, Hospitalsenhed Midt.

Vi skal vaccinere igen til efteråret, og søger derfor 7 nye kolleger, som har lyst til at arbejde med borgerrettede opgaver inden for beredskab, rengøring og service. Vi får vaccinationscentre i Silkeborg, Skive og Viborg, og søger mellem en og tre nye kolleger til hvert sted. Du må meget gerne skrive i din ansøgning, hvis du foretrækker at arbejde et af stederne. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på fuld tid fra den 1. september 2024 til og med den 31. december 2024. Arbejdstiden vil som udgangspunkt være i dag tid, men med mulighed for aftenvagter alle ugens dage.

Er du vores nye kollega?

Vi er et team af dedikerede og engagerede medarbejdere, som ønsker at gøre en forskel for borgerne. Er du serviceminded, har du erfaring i at arbejde med mennesker og har du lyst til at bidrage positivt til vores gode arbejdsmiljø, er du lige den kollega vi søger. Det er ikke nogen hindring, at du har en anden erhvervsmæssig baggrund, blot du har lyst til nye udfordringer.

For stillingen gælder følgende indhold

Arbejdsopgaverne består af service- og beredskabsopgaver, som fx. guidning af gående og kørende borgere, assistance ved åbning og lukning af vaccinationscentret, vedligehold af materiel, sikkerhed på arbejdspladsen, samt lettere rengøringsopgaver og ad hoc-opgaver. 

Krav til ansøgere

For at komme i betragtning til en af stillingerne skal du kunne sætte flueben ved følgende:

  • dine sociale kompetencer skinner gennem i det daglige, på kommunikation, i samarbejdet og i din ansvarlighed og omsorg for andre mennesker 
  • du har overblik og kan vurdere og prioritere de enkelte arbejdsopgaver med kollegerne
  • du kan arbejde selvstændigt, men også i teams, hvor vi har fokus på et godt forløb for den enkelte borger
  • du er yderst mødestabil
  • du har en positiv tilgang til udfordringer og forandringer
  • du er vant til at betjene pc, smartphones, m.m.
  • det er et krav, at du taler og skriver dansk
  • det er et krav, at du har kørekort B og kan bruge den
  • det er en fordel, hvis du har bestået førstehjælpskursus 
  • pletfri børne- og straffeattest.

Vi kan tilbyde

  • gode, engagerede og positive kolleger, som interesserer sig for hinanden
  • et spændende, udfordrende og afvekslende job – der altid udvikler sig
  • grundig oplæring
  • et godt og tværfagligt samarbejde med fokus på et velfungerende arbejdsmiljø.

Læs mere om stillingsindhold i funktionsbeskrivelsen her

 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk 

Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til funktionsleder Jønne Engmark på telefon 4033 6491 eller på mail joengm@rm.dk

Dato for samtaler

Ansættelsessamtaler finder sted først i august.

Din ansøgning

Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 1. august 2024

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Heibergs Alle, 5A, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071190

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook