Sygeplejerske til Hjemmeplejen
Er du klar til at tage udfordringen op? Vi har brug for dig!
I Vesterparken Hjemmepleje- og Hverdagsrehabilitering i Viborg Kommune står vi lige nu og mangler to sygeplejersker – og hvorfor så det? En af vores dygtige sygeplejersker har modigt valgt at søge nye udfordringer og så har vi samtidig valgt, at vi vil opnormere vores fantastiske team. SÅ - er du sygeplejerske med et højt fagligt niveau og en god portion humor, så er du landet det helt rigtige sted og kan roligt læse videre!
Hvem er vi?
Vi er i Hjemmeplejen Vesterparken det største distrikt ud af i alt 9 distrikter i hjemmeplejen i Viborg Kommune. Vi dækker den nordvestlige del af Viborg by og huser også kommunens tværgående nattevagtsteam og rengøringsteam. Vi arbejder tværfagligt i en dynamisk og kompleks hverdag, for at kunne tilbyde borgerne den bedste pleje i deres eget hjem og er altid på udkig efter nye måder at gøre tingene bedre på – blandt andet gennem velfærdsteknologi, som bl.a. skærmbesøg.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En afvekslende og tempofyldt hverdag med spændende faglige udfordringer.
- God introduktion og imødekommende kolleger, der altid er klar på en god sparring – både monofagligt og tværfagligt.
- Medindflydelse og frihed under ansvar – vi stoler på, at du kan få det til at køre.
- En arbejdsplads med fokus på høj trivsel og et godt arbejdsmiljø, hvor værdier som mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod vægtes højt.
- Et arbejdsfællesskab med vægt på fleksibilitet, nærhed og – måske vigtigst af alt – humor.
Hvem er du?
- Uddannet sygeplejerske med høj faglighed og klinisk erfaring.
- Erfaring med både somatiske og psykiatriske sygdomme – hvis ikke, så lysten til at lære det.
- Kan arbejde selvstændigt og værdsætter tværfagligt samarbejde.
- Brænder for at vejlede og undervise sosu-personalet og deltage aktivt i deres kompetenceudvikling.
- Robust, anerkendende og tager både personligt og fagligt ansvar.
- Har et respektfuldt og positivt menneskesyn og arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang med udgangspunkt i den enkelte borgers prioriteter og ressourcer.
Praktiske detaljer:
Stillingen er fast i dagvagt på op til 37 timer/uge, men der er mulighed for færre timer, hvis dette ønskes.
Weekendarbejde hver 6. weekend - Tiltrædelse den 1. april 2025.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Send din ansøgning senest den 20. februar 2025 - Vi glæder os til at møde dig til samtale i uge 9.
Er du klar til at blive en del af vores team og gøre en forskel i borgernes liv? Så send din ansøgning afsted!
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Viborg Kommune, Prinsens Alle, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/237a015a-3893-4e17-aab3-c355d1efb3ca