Vi har folk på orlov og mange elever i foråret, så derfor søger vi 2 lærere i midlertidige stillinger til Forårsholdet 2026. Vi tilbyder et bredt udsnit af idrætsfag, eksistensfag og håndens fag og søger lærere der kan undervise i eksempelvis fællessang, musik, crossfit, løb, outdoor-fitness, strikning, journalistik, politik eller andre fag i vores fagpakke.
Viborg Idrætshøjskoles overordnede formål er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse med afsæt i idræt, fællesskab og højskolefag. Vores elever skal udvikle evnen til at tage ansvar for både sig selv og noget større.
Din profil
Du er et engageret menneske med interesse for samfund, kultur og (ud)dannelse. Du har kendskab til de frie skolers grundide, du har respekt for vores højskoles historie og tradition, og du kan omsætte dette stærke udgangspunkt til god og vedkommende undervisning.
Du har en relevant uddannelse, du har pædagogisk forståelse og du har undervisningsmæssige erfaringer.
Du kan møde eleverne i øjenhøjde, du har lyst til samvær og samtale med eleverne og du er nysgerrig på, hvem de er og hvor de vil hen.
Du er god til samarbejde og du er klar til at bidrage til vores arbejdsfællesskab. Du kan også arbejde selvstændigt og du sætter en ære i, at dine opgaver og ansvarsområder bliver fulgt til dørs.
Du har kendskab til vores højskole eller erfaring fra lignende stilling, da vi har brug for to lærere, som fra første dag kan bidrage og tage fat.
Dit ansvar og dine opgaver
Du skal kunne byde ind på flere af følgende højskolefag:
Fitnessbaserede fag som eks. CrossFit, Outdoor-fitness og løb
Fællessang, kor, klaver eller guitar
Eksistensfag som eks. psykologi, journalistik eller politik
Håndens fag som eks. strikning, madlavning eller tegning
Spil til fællessang til morgensamlinger, fællessamlinger m.v.
Det er selvfølgelig ikke et krav, at du kan dække alle fag, men byd gerne ind med afsæt i ovenstående fagområder.
Du skal kunne varetage:
værtskaber i hverdagen, hvor du skal få dagen til at forløbe på en god måde
værtskaber i weekender, hvor du skal bidrage til arrangementer, events og elevernes oplevelse af en god højskoleweekend
samvær med eleverne med afsæt i et ligeværdigt møde, en generel forståelse for ungdomskultur samt fokus på elevernes trivsel og udvikling
funktionen som bogruppelærer, hvor du får særligt ansvar for en gruppe elevers generelle trivsel og deres højskoleoplevelse. Heri indgår elevsamtaler og bogruppemøder
rejser med eleverne
Succeskriterier
Til sommer 2026 kan vi i fællesskab nikke ja til, at:
du har leveret god og relevant undervisning, som eleverne har responderet positivt på
du har været en synlig værtslærer og bogruppelærer, som eleverne har haft positiv kontakt med og som har gjort indtryk på eleverne
du har bidraget stærkt til arbejdsfællesskabet ved også at påtage dig opgaver og funktioner ved siden af undervisningen
du har været åben og opsøgende overfor kolleger i alle faggrupper
du har givet vores højskole ”noget af dig”
Viborg Idrætshøjskole
Viborg Idrætshøjskole er en moderne højskole med stærke traditioner og rødder. Vi har lige nu god elevsøgning og vi arbejder hver dag for at sikre høj kvalitet i både undervisning og samvær så vi kan fastholde et højt elevtal.
Vores højskole har primært fokus på ”de lange kurser”, men i hverdagen har vi også et meget tæt samspil med foreninger, skoler, virksomheder og Viborg Kommune. Et samarbejde som skaber liv og mangfoldighed og som samtidig fordrer fleksibilitet.
I vores højskolehverdag vægter vi samskabelse og nærvær, de hjemlige rammer og det mangfoldige liv på højskolen. Her er plads til både latter og fordybende snakke, ene-tid og samvær, kamp og leg, almindelighed og forskellighed.
Vi er ca. 45 medarbejdere i alt og i lærergruppen vil vi være omkring 14 i foråret 2026. Vi har en velfungerende lønpolitik og lokalaftale, som sikrer de formelle rammer omkring dit arbejdsliv.
Proces
Du skal sende en motiveret ansøgning med tilhørende CV i en samlet fil på mailadressen job@viborgih.dk.
Der er deadline den 13. november 2025 kl. 20.00.
Vi gennemfører samtaler i perioden 19. – 26. november 2025.
Du kan læse meget mere om os på www.viborgih.dk Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte enten pædagogisk leder Daniel Hyldgaard på daniel@viborgih.dk og 2481 6591eller forstander Troels Rasmussen på troels@viborgih.dk eller 5183 6864.
Vi er vant til at vise potentielle elever rundt og vil også gerne vise dig rundt, hvis du er interesseret.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Viborg Idrætshøjskole S/I, Vinkelvej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/402463cd-8b58-43e7-a839-17e8739e560b