Er du klar til at blive en del af holdet?
Har du lyst til grønt vedligehold, maskiner og elsker at se resultaterne af dit fysiske arbejde? Så er det måske dig, som vi står og mangler i vores grønne team.
Som ansat ved BoligViborg har du et alsidigt job, hvor du arbejder både selvstændigt, og sammen med gode kolleger på de mange forskellige opgaver.
Du har gode muligheder for at sætte dine faglige erfaringer i spil, og medvirke til at skabe flotte og funktionelle udearealer til glæde for vores beboere.
Dine opgaver bliver bl.a.:
Pleje og vedligeholdelse af afdelingernes grønne og grå arealer.
Renholdelse, affaldshåndtering og forefaldende udendørs opgaver.
Anlægsopgaver som f.eks. anlæg af mindre belægninger, bede og retablering af grønne områder.
Betjening af diverse maskiner.
Deltagelse i glatførebekæmpelse iflg. vagtplan fra 1. november – 31. marts.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med maskinkørsel og anlægsarbejde, eller har lysten til at lære det.
Det vigtige er ikke om du har en håndværkeruddannelse eller er ufaglært. Det handler om, at du har en lyst og et drive for arbejdsopgaverne.
Er ansvarsbevidst, stabil og trives både med selvstændigt arbejde, samt med lethed indgå i forskellige teams.
Er positiv, serviceminded og forstår vigtigheden af at kunne møde kollegaer, beboere og samarbejdspartnere i øjenhøjde.
Er klar til at arbejde udenfor og under alle vejrtyper.
Har kørekort B (gerne også BE).
Vi tilbyder:
Et alsidigt job med stor frihed under ansvar.
Gode kolleger og en uformel tone.
Opdateret maskinpark og godt håndværktøj.
Fastansættelse på 37 timer om ugen.
Løn efter overenskomst.
Samtaler holdes løbende – vi venter gerne på den rette.
Vil du vide mere? Kontakt ledende ejendomsfunktionær Anja T. Kristensen på tlf. 30 46 04 14
Send din ansøgning til post@boligviborg.dk
Mærk den: “Ejendomsfunktionær”
BoligViborg er Viborg Kommunes ældste almene boligselskab, stiftet den 15. november 1940. Selskabet administrerer boliger i hele Viborg Kommune. De 3.530 boliger er fordelt på 60 afdelinger. BoligViborg prioriterer at have boliger til alle; fra etagebyggeri, rækkehuse og højhuse til ungdoms- og ældreboliger.
Selskabet har udover direktøren 66 ansatte, en håndværkerafdeling med 6 ansatte samt et mindre antal kontraktansatte rengøringsmedarbejdere.
BoligViborg er kendt for sin høje service og et velfungerende beboerdemokrati.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
BOLIGSELSKABET VIBORG, H.C. Andersens Vej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/044e0012-b905-4209-a589-2a802be0633e