Bliv en del af vores passionerede team på neonatalafsnittet og gør en forskel for nybagte familier

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du vil være med til at gøre en forskel for nybagte familier, så se her!
Vi har et afsnit hvor professionalisme og et stærkt fagligt fundament går hånd i hånd med passion, gode kollegaer og en positiv samt anerkendende tilgang. Hvis du er til et spændende speciale, et fantastisk arbejdsmiljø og nybagte familier, så se her… 

Vi søger nye kollegaer med kendskab til og erfaring med det neonatale speciale.

  • 1 vikariat i blandede vagter 37 timer pr. uge fra 01.08.24 – 01.08.25. 
  • 1 barselsvikariat i blandede vagter 37 timer pr. uge fra 01.09.2024, minimum et halvt år, med mulighed for forlængelse.

Om afsnittet
Vi er et semi-intensivt neonatalafsnit normeret til 12 syge nyfødte eller tidligt fødte børn fra 28. gestationsuge. Vi arbejder ud fra en familiecentreret tilgang med tildelt patientpleje og tilstræber kontinuitet og høj faglig kvalitet i pleje og behandlingen af det enkelte barn og dets familie.

Afsnittet har både erfarne og nye sygeplejersker, og bærer præg af en passion for specialet, samt fokus på kollegiale relationer - ikke mindst en god portion humor. Vi har et stort fagligt engagement med fokus på udviklingen af sygeplejen til familierne.

Vi har et tæt samarbejde med fødegang og barselshotel – og vi prioriterer, at holde barn og mor samlet trods behov for behandling af begge – derfor giver vi f.eks. neonatal sygeplejeassistance på fødegangen, når det er muligt.

Vi kan tilbyde
Du bliver en del af et fagligt dygtigt team, som tager afsæt i tæt samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere.

Vi tilrettelægger et individuelt oplæringsprogram ved ansættelsesstart med udgangspunkt i dit erfaringsgrundlag.

Vi har i afsnittet stort fokus på den enkeltes og hinandens trivsel, er gode til at spare, støtte og hjælpe hinanden. Der afvikles løbende scenarie- og færdighedstræning i forhold til at træne akutte situationer og specielle færdigheder.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk 
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Regions Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Børn og Unge.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til oversygeplejerske Marianne Eg på 7844 5531.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 17.06.24
Ansættelsessamtaler finder sted den 25.6.24

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063250

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook