BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en sand bilentusiast, og har du lyst til at dele din viden og erfaring med andre? Så er det netop dig, vi søger!
På Mercantec søger vi automekanikere, som har lyst til at undervise på uddannelsens hovedforløb og efteruddannelseskurser. Vi tilpasser opgaverne så de bedst muligt matcher dine interesser og kompetencer.
Det vigtigste, for at få succes som underviser, er din passion for faget og evnen til at formidle viden på en forståelig måde. Hos Autoteknik bliver du en del af et team, der brænder for at give vores elever den bedste læring.
Vi forstår, at undervisning måske er nyt for dig, og at du nok ikke har prøvet at undervise før. Dine kolleger hjælper dig derfor godt i gang i rollen som underviser. Vi har også alle sammen været nye undervisere engang! Du skal selvfølgelig heller ikke selv udvikle alt dit undervisningsmateriale – vi er et team, og vi deler vores viden og materialer. Vi har derfor også en lang række færdige undervisningsforløb, som du kan bruge.
Vi tilbyder dig
- Et inspirerende miljø, hvor autoteknik og mekanik er i fokus.
- Grundig oplæring, herunder mentorstøtte fra erfarne undervisere.
- Frihed til at planlægge undervisningen i samarbejde med teamet.
- Mulighed for løbende faglig og personlig udvikling.
Lidt om dig
Du brænder for autobranchen, og du vil gerne inspirere både elever og kollegaer. Du er udadvendt og samarbejdsorienteret, og du sætter pris på god humor. Erfaring med undervisning eller formidling er en fordel, men det vigtigste er din lyst og interesse i at dele din viden.
Desuden har du
- Svendebrev som personvognsmekaniker - gerne suppleret med videreuddannelse eller specialistviden
- Lyst og evne til at udvikle dig og lære nyt både fagligt, pædagogisk og personligt
- Et bredt kendskab til IT (i særdeleshed Office-pakken)
- Et rimeligt kendskab til engelsk i skrift og tale
Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på fuld tid i en fast stilling. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem finansministeriet og Uddannelsesforbundet, og lønnen tilpasses dine erfaringer og kompetencer. Dertil kommer et arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 18%.
Arbejdsstedet er i Viborg, og vi håber, du kan starte pr. 1. august 2024.
Kontakt meget gerne uddannelsesleder Anders Murmann på telefon 20130637 for mere information om stillingen.
Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset personlig baggrund. Du kan se mere om Mercantec som arbejdsplads her. Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgningsfristen er den 19. juni 2024, og samtaler bliver afholdt umiddelbart herefter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Mercantec, H.C. Andersens vej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063425