Stillingen som graver/kirketjener ved Sjørslev, Almind og Lysgård kirker er ledig pr. 1. februar 2025
Stillingen er på 37 timer gennemsnitligt pr. uge.
Du vil få primært ansvar for Sjørslev kirke, kirkegården og de bygninger som er beliggende i tilknytning til kirkegården samt præstegårdshaven. Sekundært indgår du i et team med vores dygtige og pligtopfyldende gravere ved Almind og Lysgård kirker. Teamet varetager følgende opgaver ved de tre kirker:
- ansvarlig for kirkegårdenes og bygningernes vedligeholdelse og rengøring m.m.
- ajourføring af kirkegårdskartotek
- håndtering af fakturaer og regninger samt øvrige administrative opgaver vedrørende kirkegårdsdriften
- kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger, jordfæstelser m.m.
Vi forventer, at du:
- har erfaring med kirkegårdsdrift og arbejdet på en kirkegård
- er fleksibel og samarbejdsvillig
- er god til at tale med borgere og pårørende i sorg
- har flair for IT på brugerniveau
Sjørslev og Almind kirker har installeret automatisk ringeanlæg. I Lysgård ringes manuelt.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre lokationer i vores sogne i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået.
Ansættelse sker ved Sjørslev, Almind og Lysgård menighedsråd beliggende Adelvej 3, Sjørslev, 8620 Kjellerup.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 330.381,00 kr. – 394.347,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 330.381,00 kr.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.192,92 kr. (nutidskroner).
Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand Bjarne Lefevre Larsen email: lefevre@fiberpost.dk
Ansøgningen og relevante bilag skal være menighedsrådet i hænde senest den 31. januar 2025.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 8592fortrolig@sogn.dk
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sjørslev, Almind, Lysgaard Menighedsråd, Ydunsvej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b4d24517-a9c1-4a29-a598-0a5185826a4e