Har du lyst til at være en del af et team som yder juridisk rådgivning og konsulentbistand indenfor kommunens ansvarsområder, og som samtidig giver mulighed for et bredere samarbejde med andre fagligheder i organisationen - så glæder vi os til at modtage din ansøgning!
En af vores jurister har søgt nye udfordringer og derfor har vi en stilling ledig. Samtidig søger vi yderligere en jurist til en tidsbegrænset stilling.
For den faste stilling gælder, at dine primære opgaver bliver at yde juridisk bistand og rådgivning indenfor databeskyttelseslovgivningen (GDPR) samt varetage tilsynet med de almene boligorganisationer. Du vil qua funktionen omkring GDPR indgå i kommunens IT-sikkerhedsteam.
Du vil skulle føre et løbende juridisk tilsyn med de almene boligorganisationer samt udarbejde sager til politisk behandling primært i forhold til det almene boligområde.
For den midlertidige stilling gælder, at du først og fremmest skal hjælpe med at løse opgaver ved køb og salg af fast ejendom samt ekspropriationer, herunder udarbejdelse af sager til politisk behandling.
For begge stillinger gælder, at man skal være parat til at deltage i løsning af andre juridiske opgaver på tværs af teamet.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Jura, som er en del af Stabs- og Byrådssekretariatet i Viborg Kommune. Du får 20 engagerede og gode kollegaer, et godt arbejdsmiljø og selvom vi indimellem løber stærkt, har vi også tid til smil og en snak ved kaffeautomaten.
Hos os får du mulighed for at bedrive jura og udvikle dig fagligt på en arbejdsplads, hvor din indsats gør en vigtig forskel.
Vi er en central stab, der løser opgaver for og med direktørområderne, øvrige stabsfunktioner og ikke mindst det politiske niveau. Vi løser opgaverne i tæt samarbejde med direktionen, kommunens chefer og ledere, eksterne samarbejdspartnere med flere.
Som jurist i Stabs- og Byrådssekretariatet vil du have en stor kontaktflade til resten af kommunen, som vil gå til dig og søge råd og vejledning. I teamet er vi flere erfarne jurister, der sammen og selvstændigt løser en lang række juridiske opgaver. Der vil derfor altid være mulighed for hjælp og sparring.
Herudover kan vi tilbyde dig:
- arbejde i værdibaseret organisation, hvor vores fire personalepolitiske værdier, mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod, ikke er noget vi siger, men noget vi mener og efterlever
- en spændende arbejdsplads med højt aktivitetsniveau og faglige udfordringer
- en administrativ organisation i bevægelse, med fysisk placering på rådhuset, med åbne kontormiljøer bygget til at understøtte en dynamisk organisation
- gode muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse
Vi forventer, at du
- er uddannet cand.jur. (alternativt cand.merc.jur med forvaltningsretlig erfaring),
- kendskab til og gerne erfaring med GDPR, det almene boligområde og lejeret (fast stilling)
- kendskab til og gerne praktisk erfaring med køb og salg af fast ejendom på det kommunale område (midlertidig stilling)
- har godt styr på de grundlæggende forvaltningsretlige regler
- kan arbejde analytisk og selvstændigt
- er god til at formidle dit budskab på en praksisnær måde, både i skrift og tale
- har evne til at prioritere dine opgaver
- har gode samarbejdsevner med kolleger og samarbejdspartnere
Yderligere oplysninger
Begge stillinger er på fuld tid og med tiltrædelse 1. september eller snarest muligt. Den tidsbegrænsede stilling er til 31. maj 2026. Skriv om du kun søger den faste stilling eller begge.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at kontakte sekretariatschef Susanne Tjørnelund Meisner tlf. nr. 87 87 80 06.
Ansøgningsfrist: søndag den 17. august 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 22. august og den 26. august 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Stabs- og Byrådssekretariatet, Prinsens Alle, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9eaed776-8694-437e-9479-e08e5de711a0