Vil du være med til at udvikle Viborg Svømmehal som et levende, inviterende og fællesskabsskabende sted for borgere i hele kommunen?
Vi søger en kultur- og fællesskabsvært til en nyoprettet stilling, hvor du får en central rolle i at styrke gæsteoplevelsen og skabe nye fællesskaber i svømmehallen.
Om stillingen
I Viborg Svømmehal står vi overfor en ny måde at tænke gæsteoplevelse, ophold og service på. Den hidtidige caféforpagtning ophører, og i stedet etablerer vi en integreret funktion med fokus på værtskab, ophold og fællesskab.
Som kultur- og fællesskabsvært bliver du den drivende kraft i denne udvikling.
Det betyder, at du både skal være med til at udvikle og udføre en ny måde at være en idrætsfacilitet på – hvor gæsten oplever huset som mere end et sted for aktivitet, men også som et sted for ophold, relationer og sociale fællesskaber.
Du vil være synlig i huset og møde gæsterne i øjenhøjde. Du skaber nærvær og gode oplevelser i hverdagen, samtidig med at du opbygger relationer og udvikler samarbejder, der bringer nye grupper og aktiviteter ind i Svømmehallen, Vestbadet og på Skøjtebanen.
Stillingen indeholder både drift og udvikling, og du vil få en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen.
Dine opgaver
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Skabe gode og sammenhængende gæsteoplevelser gennem aktivt og nærværende værtskab
- Etablere og drive et opholds- og serviceområde med fokus på let forplejning
- Bidrage til, at gæster har lyst til at blive længere i huset og bruge det som et mødested
- At bidrage til bemanding i området – herunder hjælpe med at finde afløsere ved sygdom og spidsbelastning, særligt i weekender
- Understøtte og udvikle fællesskaber – både de uformelle og de mere organiserede
- Opsøge og udvikle samarbejder med foreninger, borgere og øvrige aktører i lokalsamfundet
- Bidrage til aktiviteter og initiativer, der åbner vores institutioner mod nye målgrupper
- Indgå i planlægning og afvikling af arrangementer og aktiviteter
Om dig
Vi søger en medarbejder, der kan være både vært, relationsskaber og udvikler.
- Har erfaring med service, værtskab, kulturarbejde eller lignende
- Er udadvendt og trives i en rolle med mange daglige kontaktflader
- Har en naturlig evne til at skabe kontakt og opbygge relationer
- Har blik for, hvad der skaber gode oplevelser for forskellige målgrupper
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar i en ny funktion, hvor rammerne er under udvikling
- Har organisatorisk forståelse og kan balancere drift og udvikling
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider (aftener, weekender og ferieperioder)
Om arbejdspladsen
Viborg Svømmehal er en central kommunal facilitet med mange forskellige brugere – fra borgere og børnefamilier til foreninger, skoler og øvrige aktører.
Med denne nye stilling ønsker vi at styrke Svømmehallens rolle som et åbent og levende samlingspunkt.
Vi arbejder ud fra en tilgang, hvor værtskab ikke blot handler om service, men om aktivt at åbne huset mod lokalsamfundet gennem relationer, samarbejde og fællesskaber.
Du bliver en del af en organisation, hvor der er fokus på samarbejde, faglighed og udvikling, og hvor vi arbejder målrettet med at skabe gode oplevelser for borgere og brugere.
Stillingen er organisatorisk forankret i Kultur & Udviklings Fællessekretariatet, med arbejdsplads i Svømmehallen og daglig ledelse af Lederen af Svømmehallen, Vestbadet og Skøjtebanen. Denne organisering sikrer tæt samspil mellem værtskab, gæsteservice, den daglige drift og målene i Viborg Kommunes Sammenhængsmodel.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen mandag den 15. juni kl. 12.00
Samtaler
Der afholdes samtaler onsdag den 24. juni
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.
Yderligere information
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Gitte Daugbjerg Andersen, Leder af Viborg Svømmehal, Viborg Skøjtebaneog Vestbadet, Direkte tlf.: 29 65 95 68
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Viborg Svømmehal, Banegårdspladsen, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3088b5d1-218e-42ae-8146-e5cc7946c67e