Bliv mentor og aktivitetsmedarbejder på Asmildkloster Landbrugsskole

dato

På Asmildkloster Landbrugsskole ønsker vi at give vores elever de bedste vilkår for at gennemføre deres uddannelse. Vi søger derfor en kollega, der kan indgå i vores SPS/mentor team i dagtimer og aktivitetsmedarbejder i eftermiddags og aftentimer. 2 hverdagsaftener pr. uge.

 En samlet stilling på ca. 32 timer

Dit arbejdsområde som mentor og Special pædagogisk støtte

Du bliver en del af en lille velfungerende gruppe, nemlig SPS kontoret. Det er os, der hjælper elever med særlige behov som særligt fokusområde. Vi sidder på samme kontor da tæt kontakt, daglig sparring og kollegial opbakning og tryghed er uvurderligt i denne type job, hvor man bruger sig selv fuldt ud.

Hvem er du?

·         Du er god til at skabe trygge relationer

·         Du er vedholdende og tydelig, når elever prøver grænser af

·         Du er modig, når der skal findes nye veje for at opnå resultater eller den svære samtale kræver rettidig omhu og nærvær.

·         Du er dedikeret, når der skal følges med i udviklingen indenfor hjælpemidler til ordblinde og nye didaktiske redskaber.                     

·         Du er autentisk, så elever og kolleger ved, hvem du er og hvad du står for.

·         Det er en fordel at du har kendskab til erhversskole verdenen og målgruppen unge 16-22 år.

·         Det er en fordel at du har kendskab til diagnoser og ordblindhed.

Dit arbejdsområde som aktivitetsmedarbejder i skolehjemmet

Når eleverne har fri fra undervisningen, starter fritiden på Asmildkloster. Du skal være med til at planlægge, igangsætte og deltage i aktiviteter. Du bliver en del af skolehjemsteamet. Vores væsentligste opgave er at skabe tryghed, og særlige fællesskaber igennem forskellige interesser på tværs af alle forløb og årgange på skolen.

 Hvem er du

·         Du er en tydelig voksen.

·         Du har drive, god energi og en god teamplayer.

·         Du er mester i at gribe nuet, planlægge og sætte ting i gang.

·         Du har noget at byde ind med. Det kan være udeliv, teknologi i makerspace, motor, kreativ med hænderne eller måske noget helt andet.

 

 

Hvem er vi

Asmildkloster Landbrugsskole er en skole i bevægelse.

Vi er en ambitiøs skole med fokus på høj faglighed, deltagelsesmuligheder for alle vores elever, trivsel og trygge fællesskaber. De fleste af eleverne bor på skolen. Vi arbejder anerkendende og styrkebaseret.

Landbruget er i konstant udvikling og det er skolen derfor også. Vi deltager i både nationale og internationale projekter i forhold til den grønne omstilling og praksisnær undervisning. Noget som gør hverdagen både spændende og alsidig.

Vi kan lide fællesskabet og deltager gerne når skolen og skolens personaleforening arrangerer forskellige events.

Se mere på vores hjemmeside: asmildkloster.dk

 

Kan du se dig selv i ovennævnte stilling med 2 kasketter på? Så send os din ansøgning.

Du får reference til skolens pædagogiske leder og opgavemæssigt til skolehjemslederen. Tiltrædelse pr. 1. august 2026.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.

Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen. Der er andre ”personalegoder” som oplyses ved samtale/ansættelse.

 

Ansættelsesproces

Ansøgningsfristen er fredag d. 19. juni

Samtaler afholdes torsdag d. 25. juni i tidsrummet 13.30-17.30.

 

Spørgsmål kan rettes til pædagogisk leder Karen Goul Smedegaard Kjær på kgsk@asmildkloster.dk eller på telefon 2138 4046 eller til skolehjemsleder Birgitte Hedemann Andersen  bha@asmildkloster.dk  eller på telefon 2925 6419.

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde

-Arbejdsgiver:

ASMILDKLOSTER LANDBRUGSSKOLE, Asmildklostervej, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6a8c32a6-d181-40f1-8c9d-f712909ab818

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet