I Viborg Kommune har vi fokus på, at flere med funktionsnedsættelser opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, her spiller de handicapkompenserende ordninger en vigtig rolle. Vi søger derfor en kollega der vil være med til at løfte dette fokus i vores organisation. Du skal derfor forvente en bred kontaktflade både internt, men i høj grad også eksternt ude på arbejdspladserne.
I Virksomhedsservice får du sammen med dygtige kollegaer ansvaret for at håndtere de handicapkompenserende ordninger og bredt hjælpe borgere i Viborg Kommune. Det kan være både borgere i beskæftigelse, der skal have støtte for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet eller ledige, der skal have den rigtige støtte for at træde ind på arbejdsmarkedet.
Du bliver ansat som nøgleperson med ansvar for at foretage ergonomiske vurderinger, udarbejde arbejdsfunktionsbeskrivelser samt vurdere behov for arbejdspladsindretning, hjælpemidler og personlig assistance. Derudover vil du arbejde med anvendelse af isbryderordningen og fortrinsadgang.
Stillingen indebærer myndighedsansvar, hvor du træffer afgørelser i henhold til gældende lovgivning – primært lov om kompensation til handicappede i erhverv.
Dine vigtigste opgaver bliver at hjælpe borgere, virksomheder og kollegaer med de helt rigtige løsninger ud fra både behov og gældende lovgivning på området.
Vi forventer at du:
- Har erfaring fra beskæftigelsesområdet eller med de handicapkompenserende ordninger.
- Har en baggrund som ergo- eller fysioterapeut eller anden relevant sundhedsfaglig uddannelse.
- Er struktureret, fleksibel og kan arbejde selvstændigt.
- Bredt kan vurdere, rådgive og udvikle borgernes funktionsniveau på arbejdspladsen.
- Naturligt udarbejder skriftlige vurderinger, der indgår som dokumentation i borgerens sag.
- Er interesseret i psykisk og fysisk arbejdsmiljø – herunder ergonomi og arbejdsteknik.
I Virksomhedsservice vil du være omgivet af kollegaer med et højt fagligt niveau og du vil have gode muligheder for både sparring og udvikling. Vi vægter fleksibilitet i jobbet, hvor du selv planlægger din tid ud fra de opgaver der skal løses i samarbejde med dine nærmeste kolleger.
Om Virksomhedsservice
Virksomhedsservice i Viborg Kommune er et team af dygtige og dedikerede job-, virksomheds-, fag- og handicapkonsulenter. Hos os løser vi opgaven i tæt tværgående samarbejde med de andre teams på beskæftigelsesområdet, samt uddannelserne og virksomhederne i kommunen. Hos os er den primære virksomhedsrettede indsats og kontakt forankret; herunder den opsøgende virksomhedskontakt, rekrutteringsindsatsen, daglige konkrete match af ledige til virksomhederne samt tidlig indsats og de handicapkompenserende ordninger.
Fysisk hører Virksomhedsservice hjemme på Rådhuset, hvor de fleste af kollegaerne fysisk er placeret, men du vil også have samarbejde med kollegaer på andre af arbejdsmarkedsområdets matrikler.
Viborg Kommune har Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed og Mod som grundlæggende værdier, som sammen med vores grundfortælling sætter normerne for en succesfuld beskæftigelsesindsats.
Send os en kort motiveret ansøgning med et opdateret CV.
Stillingen er på fuld tid og organisatorisk forankret i afdelingen Jobigen og Virksomhedsservice. Du refererer til lederen af Virksomhedsservice – Job og Rekruttering. Du skal have kørekort og være indstillet på at anvende egen bil i jobbet.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, stillingens funktioner og dine kvalifikationer.
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 17. juni 2025
Samtaler afholdes: Onsdag den 25. juni 2025
Tiltrædelse: Senest 1. september 2025 eller efter aftale
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Leder af Virksomhedsservice – Job og Rekruttering,
Thomas Kjølhede Ambrosius på telefon 8787 4205 eller mail thka@viborg.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Beskæftigelse, Økonomi & Personale, Prinsens Alle, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/45f48dd6-dd6f-471e-91d2-3400b5611b2a