Bliv pædagogisk kontaktperson for børn i et trygt og støttende miljø på Viborg Krisecenter

dato

Viborg Krisecenter søger en fagligt funderet pædagog

Vi søger en pædagog til en 30-timers stilling som kontaktperson for børn på Viborg Krisecenter.
Vi opfordrer alle interesserede med relevant uddannelse til at søge, uanset køn, alder, kulturel og religiøs baggrund.

Om Viborg Krisecenter

Viborg Krisecenters primære opgave er at yde kvinder og deres børn krisehjælp, omsorg og sikkerhed. Krisehjælpen ydes af personalet, som giver råd og vejledning, så kvinderne får en bedre indsigt i egen situation og derved bliver i stand til at ændre på deres nuværende livssituation.

Værdigrundlag

  • Ethvert menneske er unikt.
  • Alle mennesker er, uanset race, køn, social status, religion og livsvilkår, ligeværdige og har en værdifuld rolle i samarbejdet.
  • Mennesket har behov for kærlighed, tryghed, omsorg, respekt, tilgivelse og stimulering for at udvikle sig optimalt.

Om jobbet

Har du lyst til at skabe gode og trygge rammer for børn (0-17 år), der har ophold på vores krisecenter, og som sammen med deres mor er på vej mod en tilværelse uden vold?

Som børnekontaktperson skal du søge en tillidsfuld relation til børnene, så du kan yde den bedste støtte og omsorg til de børn, der bor på krisecentret sammen med deres mor. Vi forventer derfor, at du har erfaring med at skabe kontakt til børn og voksne på en respektfuld og tryghedsskabende måde gennem leg og samvær.
Det er vigtigt for os, at børnene oplever sig set og føler sig lige så vigtige som deres mødre.
Vi forventer ligeledes, at du har fokus på barnets trivsel og udvikling. Det fokus er centralt i både de mere formelle forløb og den mere uformelle kontakt med barnet.
Som børnekontaktperson skal du arbejde systematisk og helhedsorienteret med observationer og beskrivelser af barnet. Du og en anden kollega vil have ansvaret for, at barnets perspektiv og stemme belyses i erklæringer til myndigheder og i samtaler med mor. Erklæringerne udarbejdes i samarbejde med mors kontaktperson, som du i det hele taget kommer til at arbejde tæt sammen med for at imødekomme familiens behov.
Du skal have gode samarbejdsevner og være optaget af det gode tværgående samarbejde med dine kolleger og trives med at løfte i fællesskab. Ud over opgaverne som kontaktperson for børnene indgår du som en del af det samlede krisecenter, hvor vi er fælles om både praktiske opgaver og fællesskabsskabende aktiviteter. Det betyder også, at du indimellem vil indgå i rådgivningen, hvor voldsudsatte kvinder ringer ind, deltage i visitationssamtaler med kvinder, som ønsker plads på krisecenter, og omsorgssamtaler med kvinderne i huset.

Vi forventer
  • At du er uddannet pædagog og har erfaring med at arbejde med børn.
  • At du er god til at skabe relationer til børn i alle aldre gennem samvær og leg.
  • At du er god til skriftlig dokumentation, da vi hele tiden dokumenterer vores observationer i hverdagen og indgår i det skriftlige arbejde med underretninger, krisecentererklæringer m.v.
  • At du er åben og god til at samarbejde.
  • At du er fleksibel i din tilgang og har mulighed for at arbejde på forskellige tider, da der indgår aften- og weekendvagter i stillingen.

Det er en fordel
  • Hvis du allerede har voldsfaglig erfaring, men det vigtigste er, at du har stor interesse i at udvikle viden og kompetencer til at arbejde voldsfagligt.
  • Hvis du har erfaring med at arbejde med sårbare og udsatte børn, gerne herunder børn der har oplevet vold i familien.
  • Hvis du har erfaring med at være bisidder for børn, så barnet føler sig mødt i sin tilgang til tingene, herunder at balancere i det tværsektorielle samarbejde, så du bliver barnets repræsentant på en hensigtsmæssig måde.
  • Hvis du kender til og har erfaring med Empowerment, SARA-V3, NADA, KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende pædagogik) som er del af vores udgangspunkt i det voldsfaglige arbejde.
  • Hvis du taler andre sprog end dansk og har viden om at arbejde tværkulturelt.
Vi tilbyder et spændende job med udfordrende og varierede arbejdsopgaver, som vil give dig mulighed for personlig og faglig udvikling. Derudover tilbyder vi et dedikeret og stærkt fagmiljø, hvor vi sammen arbejder målrettet for at stoppe vold mod kvinder i Danmark.

Arbejdstid
  • 30 timer pr. uge.
  • Aften- og weekendarbejde vil forekomme. Du må forvente at have weekendarbejde i gennemsnit hver 3. weekend og aftenvagt ca. 1-2 gange om ugen.

Løn og ansættelse
  • Løn og ansættelse efter aftale.
  • Ansættelse pr. 1. oktober eller 1. september 2025.
  • Arbejdssted er Viborg Krisecenter – Lavendelvej 12, 8800 Viborg.

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger og relevante spørgsmål er du velkommen til at kontakte krisecenterleder Nathalie Tengblad på telefon 21 29 86 18 på hverdage mellem 8 og 16. I ferieperioden 8.-31. juli kan Krisecentrets personale kontaktes på telefon 87 87 75 87.

Ansøgning
  • Ansøgningsfrist: mandag den 11. august 2025 kl. 23.59.
  • 1. samtale vil blive afholdt den 14. august fra kl. 9-16. Eventuelt vil du blive indkaldt til en 2. samtale den 18. august fra kl. 9-12.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Viborg Krisecenter, Lavendelvej, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0a4054ae-379f-4ff6-b4a5-019e9397d496

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook