Du mærker det hurtigt når du træder ind på Møllehøjskolen.
Den særlige stemning, der lever i et mangfoldigt fællesskab bygget på åbenhed og tillid og den tryghed der gør, at vi tør udvikle, fejle og lære sammen. Vil du være en del af det – så er du måske vores nye pædagogiske leder?
Om jobbet
Møllehøjskolen vokser og har brug for en pædagogisk leder mere. Derfor har du nu en sjælden mulighed for at bruge din luft til at blæse på Møllens vinger. Vi mangler dig, der vil være med til at udvikle vores pædagogiske og didaktiske praksis, både når det sker i sneglefart og med tigerspring. Der er masser af spændende udviklingsopgaver på en skole, der er i vækst som vores. Vi er ved at bevæge os fra 2 til 3 spor, og det giver mening at arbejde med, hvordan vores pædagogiske praksis ser ud i en ny virkelighed. Når vi laver pædagogisk udvikling, kan vi se, at det virker, og det vil vi gerne have meget mere af. Vi har brug for dig, der vil være til stede i skolens hverdag helt tæt på den praksis, du får til opgave at være med til at udvikle.
Om dig
Som pædagogisk leder har vi brug for dig, der med et tydeligt menneskeligt og pædagogisk ståsted, kan være med til at inspirere til og sparre omkring pædagogisk udvikling.
Der er brug for stærke relationelle kompetencer, en anerkendende og systemisk tilgang, et positivt og fællesskabsorienteret livssyn og god og tydelig kommunikation.
Der er også brug for, at du både kan være tålmodig og insisterende, at du følger tingene til dørs og får ting til at leve og ske ude i organisationen.
Du behøver ikke spille førsteviolin, men du må gerne have mange strenge at spille på. Måske har du ligefrem lyst til at være med i vores fredagsband?
Om Møllehøjskolen
Møllehøjskolen er en folkeskole med ca. 370 skønne elever fra 0.-6. klasse og 50 medarbejdere i Bruunshåb tæt på Viborg. Vi har stor deltagelse i SFO og klub og god opbakning fra både forældre og lokalsamfund. Vi er en skole med en levende fortælling med dybt forankrede værdier. Et sted med traditioner og ånd, og et sted med mere ”ja” end ”nej”. Du kan se mere på vores hjemmeside www.møllehøjskolen.dk og www.skoledemokrati.dk
Om ledelse
Du bliver en del af et lederteam med en anden pædagogisk leder, en leder af fritidsfladen og en skoleleder. Sammen med den anden pædagogiske leder får du ansvaret for at være med til at udvikle den pædagogiske og didaktiske praksis i undervisningsfladen.
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen på viborg.dk.
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.
Løn og ansættelse
Vi har brug for dig fra 1. februar 2025. Løn efter gældende overenskomst. Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.
Samtaler
1. samtalerunde: 2. december 2025
2. samtalerunde: 11. december 2025
Kandidater, der går videre til anden samtale, får lavet en profilanalyse i forlængelse af 1. samtalerunde. Du skal sætte tid af til en samtale om din profil den 8. december 2025.
Få mere at vide
Læs meget mere om jobbet og om os i den vedhæftede job- og kompetenceprofil - her, og se meget mere om os på www.møllehøjskolen.dk og www.skoledemokrati.dk
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Kirsten Musgaard på tlf. 51 58 48 01
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Møllehøjskolen, Lærer område 2, Bruunshåbvej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/285b46f5-c58e-4893-a64f-33c262abda6b