Bliv praktiserende læge i Region Midtjyllands klinikker uden administrationsbyrde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du har nu muligheden for at blive praktiserende læge i én af vores regionsklinikker i hhv. Thyholm, Skjern og snart også i Skive. Vi tilbyder en ansættelse, hvor du kan fokusere på selve lægegerningen og lade regionen om administration og drift. Der vil også være mulighed for at få en ledende rolle i én af klinikkerne.

 

Om regionsklinikkerne 

I byerne Thyholm, Skjern og Skive har regionen, for at sikre lægedækningen i området, valgt at etablere regionsklinikker. En regionsklinik er en lægepraksis, der er oprettet og drevet af regionen. I stedet for at have en læge som ejer, er det regionen, der ejer og har ansvaret for regionsklinikken. Klinikkens læger og øvrigt personale ansættes ved Region Midtjylland.

 

Det er regionens mål at skabe veldrevne og effektive klinikker, der leverer høj kvalitet i lægehjælpen til vores patienter. Vi lægger vægt på godt samarbejde lægerne og personalet i mellem samt et velfungerende samarbejde med hospitaler, kommuner og øvrige praksis i nærområdet. Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling og relevant kursusaktivitet inden for regionens rammer.

 

Fleksibilitet og Arbejdstid: Regionen ønsker at skabe mest mulig kontinuitet blandt personalet i klinikkerne, sådan at borgerne møder kendt personale ude i klinikkerne. Derfor søges som udgangspunkt læger, der har ønsker om en fuldtidsansættelse. 

Så vidt det er muligt imødekommes ønsker til fleksibel arbejdstilrettelæggelse og eventuel nedsat tid. Der forventes dog minimum tre arbejdsdage ugentlig. 

 

Arbejdsmiljø: Region Midtjylland har gode erfaringer med at drive regionsklinikker fra både Lemvig, Landsbyen Sølund og senest også i Skjern.

 

Klinikkerne i Thyholm og Skive er stadig under etablering og udvikling og vi kan derfor tilbyde en unik mulighed for at være med til at forme vores fremtidige drift og opbygning. Dette er blandt andet en rigtig god mulighed for læger, der overvejer at etablere sig i almen praksis og ønsker at få praktisk erfaring. Går du derfor med tanker om at etablere dig i almen praksis og drive egen klinik, kan dette være en rigtig god mulighed for at snuse til praksislivet. På sigt vil du kunne få mulighed for at erhverve klinikken på sædvanlige vilkår.

 

Det kan dog lige så vel være dig, som har erfaring med egen praksis, men som i højere grad ønsker at kunne fokusere på lægegerningen og lade andre om administration og driften af klinikken, som vi søger.

 

Det afgørende for os er, at du kan se dig selv i den beskrevne klinikform og at du kan leve op til nedenstående.

 

 

Dine kvalifikationer:

  • Du brænder for lægegerningen og trives i et setup, hvor andre tager sig af det administrative.
  • Du trives med de faglige udfordringer der kendetegner arbejdet i en almen praksis med en alsidig patientpopulation.
  • Du sætter pris på at arbejde i et team, hvor alles indsats er afgørende for fælles succes.
  • Du er god til at samarbejde og til at opbygge tillidsfulde relationer med både patienter, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere
  • Du har en seriøs og ansvarlig, men uhøjtidelig tilgang til arbejdet.

 

Ansøgning: Din ansøgning bør indeholde et CV og du skal udfylde et skema, hvori du beskriver og dokumenterer dine kompetencer inden for de syv lægeroller. Denne vil sammen med samtalen danne basis for den lægefaglige vurdering. Du bedes desuden angive hvilke(n) klinik(ker), du ønsker ansættelse i.

 

 

  • Ansættelse:  Gerne hurtigst muligt. Efter aftale.
  • Ansøgningsfrist: Vi tager løbende kandidater ind til samtale. Vi modtager din ansøgning frem til 15. november 2024
  • Ansættelsessamtaler: Forventes senest afholdt i uge 47

 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og lægeautorisation.

 

For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte kontorchef i Koncernøkonomi Anne Birgitte Jæger, tlf. 24238910 eller specialkonsulent Jannie Martensen, tlf. 21836612

 

 

Baggrund:

Regionsklinikken Thyholm overgik fra 1. september 2024 til at blive en klinik drevet af Region Midtjylland. Regionsklinikken Thyholm betjener cirka 1850 patienter, svarende til 1 lægekapacitet. Udover læger er der også ansat en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent. 

 

Regionsklinikken Skjern drives i dag som en regionsklinik med ca. 6.700 patienter. Klinikken ligger centralt i Skjern by tæt ved tog- og busstation. Der er moderne klinikfaciliteter med konsultationslokaler til både læger og sygeplejersker, laboratorie, behandlerum og mulighed for fælles sekretariat. Klinikken er ud over læger, bemandet med praksispersonale i form af primært sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter/lægesekretærer. Der er desuden ansat en daglig administrativ leder og en cheflæge. 

 

Regionsklinikken Skive. For at sikre lægedækningen i Skive oprettes en regionsklinik med to lægekapaciteter i byen. Klinikken har opstart 1. januar 2025 og placeres i Skive Sundhedshus, i samme lokaler som den ophørende lægepraksis. Lægeklinikken har ca. 3.621 tilmeldte patienter. 

Aktuelt er der tilknyttet 2 sygeplejersker, 1 lægesekretær og 1 farmakonom. Regionsklinikken er centralt placeret i Sundhedshuset i Skive by.

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skottenborg, 28, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135272

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook