Bliv projektdirektør for store anlægsprojekter i Region Midtjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du solid erfaring med store anlægsprojekter og stærke byggefaglige kompetencer? Kan du drive komplekse projekter med mange interessenter fra idé til færdiggørelse? Så er du måske en af vores to nye projektdirektører i Region Midtjyllands bygherreorganisation.

 

Om stillingerne

Vi søger to projektdirektører til nyoprettede stillinger som led i en omorganisering, hvor Region Midtjyllands bygherrefunktioner samles i én fælles organisation. De to projektdirektører vil sammen få ansvar for regionens største byggeprojekter på tværs af hospitaler og øvrige driftsenheder i hele regionen.

Du vil arbejde tæt sammen med en anden projektdirektør, og ansvarsområderne tilpasses baseret på jeres kompetencer. Fokus vil være på byggefaglighed, projektledelse og bygherrefunktion. Din primære arbejdsplads vil være i Regionshuset i Viborg, men der vil naturligt være fremmødedage på alle regionens hospitaler, sundhedshuse, sociale institutioner og ambulancebaser, hvor byggeprojekter planlægges og udføres.

Aktuelle større projekter inkluderer Ny Psykiatri i Viborg og Generalplanerne på Regionshospitalerne i Randers og Horsens. Yderligere pågår planlægning af flere større projekter i Aarhus, samt en række projekter på flere af regionens matrikler. Projekterne udføres i tæt samarbejde med brugere, interne og eksterne specialister samt hospitalernes driftsorganisationer.

 

Primære ansvarsområder

  • Bygherrefunktion med ansvar for projektorganisering, forhandlinger, kontrakter og udbud.
  • Ledelse af større byggeprojekter og samlet projektstyring med ansvar for økonomi, kvalitet og tidsstyring.
  • Projektudvikling og overordnet projektledelse fra behovsafdækning til aflevering og drift.
  • Personaleledelse af projektteams, herunder projektchefer og projektledere.
  • Samarbejde med tekniske rådgivere, entreprenører samt øvrige interne og eksterne interessenter.
  • Sikring af overholdelse af AB-regler, entrepriseformer og byggefaglige standarder.
  • Konflikthåndtering i komplekse projektmiljøer.

Vi søger dig, som:

  • Har solid erfaring med store anlægsprojekter, gerne fra en offentlig organisation og stillinger med tilsvarende indhold og tyngde. Du skal kunne bevare overblikket, og samtidigt være fleksibel nok til at håndtere ændringer og uforudsete hændelser. 
  • Har stærke byggefaglige kompetencer og et dokumenteret CV med succesfulde projekter. Vi ser gerne, at du har gennemført enkeltprojekter med ramme over 300 mio. kr., eller haft ansvaret for en projektportefølje af minimum samme omfang. 
  • Har spidskompetencer indenfor planlægning, projekt- og økonomistyring. Du skal være strategisk tænkende, og kunne håndtere komplekse opgaver på en struktureret måde, sætte realistiske tidsplaner og sikre, at projekterne forbliver på sporet. 
  • Har flere års erfaring med personaleledelse og evner at motivere og lede teams mod fælles mål. Du skal kunne uddelegere opgaver til projektchefer og -ledere, så både du og dine medarbejdere bruger tid og kompetencer optimalt. Og du skal motiveres af at være en del af et ligeværdigt lederteam, der inddrager og bidrager for at opnå fælles mål og succes.
  • Har erfaring med forhandlinger, kontrakter og udbudsprocesser. Vi forventer, at du er i stand til at identificere udfordringer, analysere dem og træffe velovervejede beslutninger for at løse dem også undervejs i byggeprocessen, og at du håndterer konflikter på en proaktiv måde.
  • Er kommunikativt stærk og kan sikre fælles forståelse og ejerskab på tværs af interessenter. Du skal kunne bidrage aktivt til ledelsesinformation ift. regionsråd, direktion samt de lokale ledelser på hospitaler og socialområdet.

 

Om Bygherreorganisationen

Region Midtjylland varetager en lang række samfundsvigtige funktioner såsom drift af regionens hospitaler, sundhedshuse, sociale institutioner samt ambulancebaser. Vi beskæftiger omkring 30.000 medarbejdere. I den fælles bygherreorganisation vil du blive en del af kontoret Byggeri og Ejendomme som er en del af Koncernøkonomi. Du vil som projektdirektør komme til at referere direkte til regionens bygningschef. 

Med fokus på bæredygtighed, totaløkonomi, inddragelse og tværgående samarbejde skaber vi de fysiske rammer for fremtidens sundhedsvæsen og socialområde. Du vil få mulighed for at arbejde med engagerede kollegaer og sætte dit aftryk på regionens fremtidige byggeri. Region Midtjylland planlægger på nuværende tidspunkt med byggeprojekter for 3-400 mio. kr. årligt, et beløb der forventes at stige i de kommende år. 

Fra 2025 har Byggeri og Ejendomme ca. 40 medarbejdere fordelt geografisk på regionens hospitaler og Regionshuset i Viborg, heraf arbejder ca. 2/3 med de større byggeprojekter, og ca. 1/3 med øvrige opgaver såsom miljø, bæredygtighed, køb og salg af ejendomme, ejendomsdata samt administration.  

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter. Du bliver ansat ved Region Midtjylland med tjeneste ved Byggeri og Ejendomme, Koncernøkonomi.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til overenskomsten. 

Stillingen er undtaget fra kravet om tidsregistrering.

 

Yderligere information 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: 

Bygningschef Torben Agerkilde, tlf. 21 52 63 24.

Managing Partner Michael Reffstrup, tlf. 22 77 14 90.

 

Praktiske oplysninger

1. runde ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 12. november 2024. For kandidater, der går videre til 2. samtale, gennemføres et testforløb vedr. personprofil. Direktion og Koncernledelse vil være repræsenteret ved samtalerne.

Sådan gør du

Du kan søge stillingen ved at klikke på ”Ansøg” nederst i stillingsopslaget. 

Din ansøgning skal stiles til Torben Agerkilde, Byggeri og Ejendomme i Region Midtjylland. 

Vedhæft CV og relevante bilag.

Ansøgningsfristen er 5. november 2024. 

 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135681

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook