Elsker du skolens yngste børn? Trives og udvikles du i fællesskaber? Så er det nu, du har chancen for at blive skolepædagog på Møllehøjskolen!
Brænder du for arbejdet med skolens yngste børn og kan du være til stede med både nærvær, nysgerrighed, alvor, anerkendelse, venlighed og humor? Kan du være den, der giver børnene det positive møde med skolen, som deres skoleliv fremover kommer til at bygge på?
Er du vild med SFO og fritidspædagogik, og er du optaget af alle de muligheder det giver i samværet med børn? Elsker du bevægelse, udeliv, musik og kreativitet med børn? Og er det naturligt for dig, at læring foregår via mange kanaler?
Værdsætter du det tætte teamsamarbejde, og det tætte samarbejde med forældre, kolleger og ledelse? Kan du få ting til at ske? Har du relationskompetence i overflod? Og kan du udøve god og tydelig klasseledelse?
Har du et tydeligt menneskeligt og pædagogisk ståsted, der kan tåle de nødvendige forstyrrelser, som udvikling kræver, og som rummer værdier som engagement, glæde, respekt, demokrati og fællesskab?
Er du uddannet pædagog, og vil du være med til at give børnene på Møllehøjskolen den allerbedste start på skolelivet?
Hvis du kan svare ja til alt det her, gad vide, om du så ikke skulle søge jobbet som skolepædagog på Møllehøjskolen?
Vi har brug for dig fra 1. oktober. Der er tale om en fast stilling på 34 timer med mulighed for fuld tid, hvis det ønskes. Der vil være timer i både undervisning og SFO. I skoleåret 2025-26 har man tilknytning til 0. årgang. Vi tilbyder gode arbejdsforhold og fantastiske kolleger. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Møllehøjskolen er en skole, hvor klub, SFO og undervisning har en stærk fælles identitet. Vi har et voksende elevtal, en stor opbakning i skoledistriktet, en nyere indskolingsafdeling, samt gode udearealer, hvor vi prioriterer børns leg, kreativitet og udeliv højt. Pædagogisk er vi optaget af hvordan børn udvikles og trives i fællesskaber. Vi har et stærkt og forpligtende teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger. Vores daglige morgensamling er en stor del af Møllehøjskolens identitet. Vi er en skole med ca. 365 elever fra 0. til og med 6. klasse.
Du kan læse mere om os på www.møllehøjskolen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Møllehøjskolen, Bruunshåbvej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e8ba4896-3e93-4cef-b943-99ff67e5426b