Vil du gerne gøre en forskel for vores ældre borgere?
Da vi har fået tilgang af borgere med komplekse livssituationer, der kræver stor faglighed, søger hjemmeplejen i Karup pr. 1. februar 2025 eller snarest, en social- og sundhedsassistent. Stillingen er på 30-37 timer, fortrinsvis aftenvagt og med weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend – det aftaler vi.
Hjemmeplejen i Karup tilbyder pleje og omsorg i områderne Karup, Kølvrå, Skelhøje og Frederiks i Viborg Kommune.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads hvor vi tilstræber, at hjemmeplejen i Karup skal være et dejligt sted at arbejde, og hvor vi har borgernes trivsel og ressourcer i fokus
- en spændende arbejdsplads, hvor du har mulighed for at arbejde med - og udvikle - dine faglige kompetencer i forhold til f.eks. det gode hverdagsliv, rehabilitering, forebyggelse, plejeopgaver og pleje i både langvarige og hurtige borgerforløb
- et tæt samarbejde med borgerne og deres pårørende
- et tæt tværfagligt og fagligt udviklende samarbejde
- et forpligtende fælles samarbejde om et godt arbejdsmiljø
- kompetenceudvikling, faglig sparring og undervisning
- en afvekslende og alsidig arbejdsdag med muligheder for at præge opgaveløsningen
- en arbejdsplads med faglig stolthed og mulighed for udvikling
- en hverdag, hvor faglighed og kreativitet samt tryghed og humor er i fokus
Vi søger en social- og sundhedsassistent, der
- møder borgerne og pårørende med respekt, høj faglighed og menneskelig forståelse
- ser pårørende som helt centrale ressourcepersoner for borgerne og lægger vægt på et godt samarbejde
- vil arbejde ud fra borgernes værdier, livshistorie og behov
- kan arbejde selvstændigt og fagligt ansvarligt i en omskiftelig hverdag
- evner at uddelegere og kan prioritere sine opgaver
- tager initiativ og har overblik over sine opgaver - også i en akut-opstået situation
- kan se muligheder frem for begrænsninger i opgaveløsningen
- vil medvirke til et tæt tværfagligt samarbejde
- vil bidrage til et konstruktivt samarbejde og medvirke til et godt arbejdsmiljø
- har gode kommunikationsevner
- er stabil i fremmøde
- har kendskab til Omsorgssystemet KMD-NEXUS og i øvrigt er åben over for brug af teknologi, som understøtter opgaveløsningen
- har kørekort og MitID
Løn og ansættelsesvilkår
Fastsættes efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.
Samtaler
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til distriktsleder Christina Rokkjær på telefon 20 20 01 51, teamleder Tabita Nymand Pedersen på telefon 87 87 64 11.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Viborg Kommune, Prinsens Alle, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154149