Bliv specialanklager i Viborg med ansvar for tilsyn og juridisk udvikling

dato

Statsadvokaten i Viborg søger en specialanklager med interesse for tilsynsområdet.

Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2025 eller snarest muligt derefter.

Stillingen er placeret i Tilsynssøjlen og vedrører fagansvaret for tilsynsarbejdet. Dette indebærer deltagelse i tilsynsbesøg hos politikredsene under Statsadvokaten i Viborg, deltagelse i udarbejdelse af tilsynsplaner, forberedelse af kvartalstilsynsmøder, udarbejdelse af udkast til besvarelse af folketingsspørgsmål og redegørelser i forbindelse med politiske bestillinger m.v. Ud over det faglige ansvar for tilsynsområdet, vil man komme til at indgå i den fælles drift på tværs af fagområderne i Tilsynssøjlen.

Afhængig af ansøgerfeltet til stillingen eller hvis du har et særligt ønske om et andet fagområde, vil der være mulighed for rokering.


Om stillingen

Stillingen som specialanklager er kendetegnet ved, at tyngden af opgaveporteføljen er centreret omkring et eller enkelte større ansvarsområder.

Som specialanklager hos Statsadvokaten i Viborg indgår du i søjlernes team af specialanklagere. Du vil i den forbindelse få det faglige ansvar for statsadvokaturens sagsbehandling inden for det ansvarsområde, som du bliver tildelt. Inden for dit område får du således det faglige ansvar for anklagere i turnus og studenter, og skal bidrage til oplæringen af disse, herunder fungere som mentor. Du vil derved få rig lejlighed til at få erfaring med og udvikle dine kompetencer som faglig leder. Som specialanklager er det en forudsætning, at man også møder i landsretten, samt bidrager til embedets behandling af de mest komplicerede sager inden for eget fagområde.

Du komme til at arbejde med principielle juridiske spørgsmål, og vil få en central rolle i bestræbelserne på at opfylde visionen om, at statsadvokaturen skal fungere som et ”juridisk kraftcenter” i anklagemyndigheden med ansvaret for bl.a. udviklingsopgaver, løbende sparring med politikredsene, vidensdeling og et stærkt fokus på kvaliteten og effektiviteten i hele politiets og anklagemyndighedens arbejde. Du vil derved få en bred kontaktflade i politi- og anklagemyndigheden og til eksterne parter, som statsadvokaturen har samarbejde med.


Dig

Du er uddannet jurist (cand.jur.). Stillingen vil fortrinsvis være relevant for jurister, der har gennemført anklagemyndighedens grunduddannelse og turnusforløb. Hvis du via anden relevant joberfaring har fået tilsvarende kompetencer til selvstændigt at kunne håndtere behandlingen af anklagemyndighedens straffesager, er du også velkommen til at søge stillingen.

Derudover forestiller vi os, at:

  • Du formår at arbejde i dybden inden for et specialområde og bidrager derigennem til udvikling af embedet og organisationen
  • Du har et sikkert blik for kvalitets- og legalitetssikring
  • Du kan træffe beslutninger, der fremmer effektiviteten og kvaliteten i sagsbehandlingen
  • Du formår at være en vigtig rollemodel og sparringspartner
  • Du har gode formidlingsevner, helhedssyn og er god til at samarbejde både med kolleger i politi og anklagemyndighed og med eksterne parter
  • Du skal have et stærkt fokus på læring og forbedring

Os

I statsadvokaturen lægger vi vægt på et godt og meget fleksibelt arbejdsmiljø, med gode og støttende kollegaer og samarbejde på tværs af faggrupper. Du vil blive en del af et engageret fagligt miljø, hvor der er gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling.
Som specialanklager ved Statsadvokaten i Viborg, er det muligt at rokere mellem søjlerne, således at man kan få afprøvet sine kompetencer inden for begge søjlers kerneydelser.


Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver lønmæssigt indplaceret som specialkonsulent efter overenskomsten for akademikere i staten, medmindre du i forvejen er tjenestemand. Indplacering i basislønintervallet inkl. pension og eventuelle tillæg forhandles individuelt.

Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Hvis du allerede er ansat på Justitsministeriets ansættelsesområde, vil et skifte til stillingen være en rokering inden for området.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – normalt til klassifikationsgraden Hemmeligt. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerheds­god­kendelse.

Dit arbejdssted bliver Statsadvokaten i Viborg, Rødevej 1, 8800 Viborg.


Søger du?

Har du lyst til at blive en del af Statsadvokaten i Viborg, så send din ansøgning via linket. Hvis du ikke i forvejen er ansat i anklagemyndigheden, bedes du også sende CV og relevante eksamenspapirer.

Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte vicestatsadvokat Karin Jønler på kfj003@ankl.dk eller tlf.nr. 5129 4090.

Ansøgningsfristen er den 7. oktober 2025.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.

Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Statsadvokaten i Viborg, Rødevej , 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/716d2a28-3670-4aca-8d2f-b50b88483e1c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet