Hjælpemiddelservice bliver tilført nye opgaver
Vi søger derfor flere kollegaer til at indgå i den samlede opgaveløsning
Der er opslået 3 stillinger, 1 på dette opslag og 2 stillinger på andet opslag. Det er vigtigt at søge på begge opslag hvis man har interesse i alle stillingerne.
Bliv en del af et team med stor faglighed og stærkt sammenhold
Hos os får du chancen for at spille en afgørende rolle i hverdagen for mange mennesker. Vi søger lige nu tre nye kollegaer, der kan hjælpe med at løfte vores voksende opgaveportefølje indenfor hjælpemiddelservice og tekniske løsninger. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor vi prioriterer fællesskab, fleksibilitet og høj kvalitet i løsninger overfor borgerne.
Et alsidigt job med tekniske og meningsfulde opgaver
Din hverdag kommer til at byde på udkørsel, afhentning og reparation af hjælpemidler hos borgere i hele Viborg Kommune. Derudover vil du arbejde med opsætning og nedtagning af elektroniske låsesystemer, tryghedsalarmer, epilepsialarmer og GPS-løsninger. Jobbet kræver en praktisk tilgang, gode samarbejdsevner og lysten til løbende at finde nye og bedre løsninger – både fysisk og via IT-baserede systemer. Din indsats gør en forskel for mange, og du får ansvar for selv at planlægge og prioritere dine opgaver i tæt dialog med teamet.Der kan i stillingen også blive tale om forskellige administrative opgaver.
Din faglige baggrund og dine menneskelige egenskaber
- Vi ser dig som en engageret og ansvarsfuld kollega, der trives med at arbejde selvstændigt, men samtidig har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med andre.
- Du har en el-teknisk forståelse og du kender til eller har interesse for port- og låsesystemer.
- Som person er du fleksibel, nysgerrig og klar til at påtage dig opgaver, der måske ligger udenfor de sædvanlige rammer.
- Du har en naturlig respekt og forståelse for de borgere, vi hjælper, og ser det som en vigtig opgave at sikre, at deres hjælpemidler og tekniske løsninger er i orden og hurtigt bliver bragt i topform, når der opstår behov.
- Det er vigtigt, at du er flydende i både skrift og tale på dansk.
Vores tilbud til dig
- En arbejdsplads med kant og stærkt fællesskab.
- Hos os får du mulighed for selvstændighed i opgaveløsningen og oplevelsen af at være en del af et stærkt "vi".
- Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde – her arbejder vi sammen og forholder os konstruktivt til nye løsninger, der gør hverdagen lettere for både medarbejdere og borgere.
- Du får gode kollegaer, som bliver i jobbet i mange år, og vi arbejder bevidst på at styrke det psykologiske, sociale og professionelle fællesskab.
- Vores medarbejderomsætning er lav, og vi håber, du også vil finde glæde i et langvarigt samarbejde med os.
Løn og ansættelsesvilkår
Følger gældende overenskomst.
Arbejdstiden er fra klokken 07.00 til 15.00 mandag til torsdag og fredag 0.700 – 13.30. Der er ingen weekendarbejde.
Stillingerne er på fuldtid og tilbydes som fastansættelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Leder Leo Vejling på telefon 51 58 48 26.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjælpemiddelservice, Ålandsvej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0997d2b6-459c-44f2-9ad1-c2d75a5b53b1