Bliv udviklingskonsulent i Viborg Kommune og led strategiske projekter across organisationen

dato

Vil du være med til at styrke og udvikle en attraktiv kommune? Befinder du dig godt med projektledelse og udviklingsprocesser, og brænder du for det strategiske arbejde? Er du stærk til at lede større tværgående projekter, samt understøtte direktion, chefgruppe og det politiske niveau?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!


Du bliver en del af et dynamisk team på tre konsulenter, hvor opgaverne spænder bredt fra rådgivning, konceptudvikling, proces- og projektledelse til analyse og evaluering. Teamets placering som en central stabsfunktion giver en unik mulighed for at skabe synergi på tværs af organisationen, hvilket både gavner den enkelte opgave og organisationen som helhed.

Det er derfor vigtigt, at du har en strategisk organisationsforståelse og politisk tæft. Du skal trives i en hverdag, hvor du sideløbende håndterer større projekter og mindre opgaver, og hvor du evner at tænke hurtigt og løbende tilpasse din plan til situationen – ofte i samarbejde med dine kolleger i teamet og på tværs af organisationen. Som udviklingskonsulent udgør du med andre ord en nøglefunktion fra initiativ til implementering.

I hverdagen vil du også blive involveret i mindre projekter og opgaver, som understøtter det daglige politiske og strategiske arbejde. Du skal udarbejde sagsfremstillinger, notater og analyser, som understøtter direktører, chefgruppe og det politiske niveau.

Hvem er du
Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse. Desuden har du formentlig kendskab til arbejdet i en politisk styret organisation og erfaring med projekt- og procesledelse. Vi lægger stor vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, har en tydelig kommunikation og er initiativrig i samarbejdsrelationer. Du skal have øje for fremdrift og mål, så opgaverne kan eksekveres til tiden.

Som person er du ambitiøs på egne og organisationens vegne. Du har et højt drive og formår at få ting til at ske – også når projekterne ”slår knuder”.

Vi forventer, at du:

  • Er selvstændig i opgaveløsningen, men forstår at inddrage andre, når det er relevant
  • Har stærke formidlingsevner både skriftligt og mundtligt
  • Trives med mange varierende opgaver og skiftende deadlines
  • Har lyst og evne til at være med til at udvikle Stabs- og Byrådssekretariatet, hvor der er stort politisk fokus på og forventninger til indsatsen og opgaveløsningen
  • Har lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor den enkelte bidrager til og tillige også tager selvstændigt ansvar i forhold til sikring af helhedsorienterede løsninger
  • Har humor og bidrager til det sociale fællesskab i afdelingen

Hvem er vi
Team Udvikling og Analyse er en del af Stabs- og Byrådssekretariatet i Viborg Kommune, som består af tre teams: sekretariat, jura og udvikling og analyse. Vi er en central stab, der løser opgaver for og med direktørområderne, øvrige stabsfunktioner og ikke mindst det politiske niveau.

Vi tilbyder
Du får 20 engagerede og faglig dygtige kollegaer. Vi har fokus på et godt og levende arbejdsmiljø, som spiller ind i fællesskabet og samarbejdet. Grundlæggende skal det være sjovt at gå på arbejde, og derfor vægter vi det gode humør og en uformel omgangstone.

Du får mulighed for en bred opgaveportefølje, som spænder fra projektledelse af forskellige og typisk tværgående projekter, evaluerings- og analyseopgaver til daglige konsulentopgaver, der understøtter direktionen og det politiske niveau.

Herudover kan vi tilbyde dig:
  • arbejde i værdibaseret organisation, hvor vores fire personalepolitiske værdier, mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod, ikke er noget vi siger, men noget vi mener og efterlever
  • en spændende arbejdsplads med højt aktivitetsniveau og faglige udfordringer
  • en kreds af gode og engagerede kollegaer, der står klar til at tage godt imod dig
  • en administrativ organisation i bevægelse, med fysisk placering på rådhuset, med åbne kontormiljøer bygget til at understøtte en dynamisk organisation

Yderligere oplysninger
Stillingen er på fuld tid og med ansættelse fra 1. august 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at kontakte sekretariatschef Susanne Tjørnelund Meisner tlf. nr. 87 87 80 06.

Vi forventer at holde 1. ansættelsessamtale torsdag den 15. maj og 2. ansættelsessamtale den 22. maj 2025.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Stabs- og Byrådssekretariatet, Prinsens Alle, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/beeca2da-4656-4091-b8bb-67a503a4b920

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold
Boliger til salg i Viborg

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.