Bliv underviser i tømrerfaget og form fremtidens håndværkere på Mercantec i Viborg

dato

Vil du bruge din faglighed på en ny måde og være med til at forme næste generation af håndværkere?

Vi søger to kolleger, der har lyst til at gøre en forskel for unge mennesker og bidrage til et stærkt og engageret undervisningsteam. Måske er det dig?



Underviser til Grundforløb 1 og Grundforløb 2
På grundforløbene møder du elever, der enten er helt nye i faget (GF1) eller er godt på vej (GF2). Du hjælper dem med at finde retning, lære de grundlæggende færdigheder og forstå, hvad faget kan tilbyde dem. Der vil være praktisk undervisning, men teori begynder også at fylde mere, jo længere eleverne kommer.

Hvis du har lyst til at arbejde pædagogisk og fokusere på at møde eleverne, hvor de er, vil du kunne skabe en tryg og lærerig overgang fra folkeskole til erhvervsuddannelse. Mange af vores elever har brug for støtte og struktur i denne overgang, og her spiller du en vigtig rolle i at skabe motivation og trivsel i hverdagen.



Underviser til hovedforløbene
På hovedforløbene arbejder du med elever, der er længere i deres uddannelse. Her får du mulighed for at arbejde med elever, der har et solidt fundament i faget og er klar til at dykke dybere i de tekniske aspekter af tømrerfaget. Du får mulighed for at bruge din viden og erfaring fra branchen til at gøre undervisningen både nærværende og virkelighedsnær.



Hvis du allerede nu tænker, at én af de to roller passer dig bedst, må du meget gerne skrive det i din ansøgning, ellers tager vi en snak om det til en eventuel samtale.



Hverdagen i stillingerne

I tømrerteamet får du seks dygtige kolleger, der støtter hinanden og har et godt samarbejde. Vi ved, at du måske ikke har erfaring som underviser, og vi sørger derfor for, at du bliver godt klædt på til rollen. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med unge mennesker, brænder for dit fag, og har mod på at koble teori og praksis sammen på en måde, der giver mening for eleverne.

Som en del af teamet, deltager du naturligvis også i afdelingens øvrige aktiviteter som fx åbent hus-arrangementer og brobygningsforløb for kommende elever.

Hvem er du?
Som person er du samarbejdsorienteret, og du er nysgerrig på nye løsninger og udviklingen i faget. Din entusiasme og energi smitter af på eleverne, og du inspirerer dem til at yde deres bedste. Derudover forestiller vi os, at du

  • er faglært tømrer og har ca. 5 års erfaring fra branchen
  • har en solid, all-round faglighed samt eventuelt teoretisk viden fra fx tekniker eller konstruktør uddannelse
  • muligvis har pædagogisk erfaring fx som lærlinge ansvarlig, fodboldtræner eller lignende
  • arbejder struktureret
  • er fortrolig med IT


Hvem er vi?
Vi værdsætter unge mennesker, læring, faglighed og godt håndværk, og vi håber, du vil være med til at skabe gode læringsmiljøer for vores elever.

Vi arbejder tæt sammen i hverdagen, hjælper hinanden fagligt og socialt og udvikler konstant vores undervisning, så eleverne bliver motiverede og engagerede. Hos os er der også plads til at have en god balance mellem arbejde og fritid.



Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet. Tiltrædelse snarest muligt efter aftale.

Arbejdsstedet er Viborg, men undervisning på vores øvrige adresser kan lejlighedsvis komme på tale.


Yderligere oplysninger og ansøgning

Har du lyst til at høre mere om stillingen og om hvordan det er at være underviser på Mercantec så giv os et ring eller kom forbi til en snak og en kop kaffe. Ring gerne til uddannelsesleder Kristine Lund på telefon 2544 9200.

Din ansøgning, CV og uddannelsespapirer vil vi gerne modtage elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgningsfristen er den 26. maj 2025, og samtaler forventes afholdt den 3. juni 2025.

Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset personlig baggrund. Du kan se mere om Mercantec som arbejdsplads her.

Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Mercantec, Håndværkervej , 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a1e1719a-1aaa-4e1b-b318-a807ebfbfaa5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook