Er du passioneret omkring el-faget og klar til at inspirere den næste generation af elektrikere? Så er du måske det næste medlem af vores underviserteam på elektrikeruddannelsen på Mercantec.
Jobbet som underviser på elektrikeruddannelsen er aldrig kedeligt, og hver dag møder du både elever, kursister og kolleger, der deler dine interesser. Vi er et lille team med et godt sammenhold, hvor vi sammen har fokus på at gøre eleverne så dygtige som muligt og give dem de faglige og personlige kompetencer, som erhvervslivet efterspørger.
Din kollega Jesper fortæller:
Skiftet fra at være kørende tekniker til at være underviser har været stort. Men de unge mennesker kommer med masser af energi, nye ideer og lyst til at lære, og det er vildt motiverende for mig.
Vi har ingen forventning om, at du har erfaring med at undervise. Det havde vi nemlig heller ikke, da vi startede. Hos os bakker vi hinanden op, og det er helt naturligt at spørge om hjælp og få sparring fra kollegerne.
Hverdagen i stillingen
Konkret søger vi en kollega til vores team omkring grundforløb 2 og hovedforløbene. Her er eleverne lige startet på deres uddannelse, og som undervisere har vi derfor fokus på at opbygge gode relationer og støtte eleverne i deres uddannelsesvalg. Samtidig med at vi lærer dem el-fagets grundelementer.
Du bliver dit holds primære underviser. Det betyder, at du er meget ”på” i forhold til dine elever, og giver dig mulighed for at opbygge stærke relationer til kollegerne. Dine kolleger er dog ikke langt væk, og dem trækker du selvfølgelig på både fagligt og pædagogisk.
Tema- og projektforløb skaber også mulighed for faglig fordybelse og afveksling for både underviser og elever.
Hvad tilbyder vi
Du bliver en del af et team med 8 kolleger med høje faglige og teknologiske ambitioner, og hvor vi har elevernes læring for øje. Vi har et godt kollegialt fællesskab, hvor videndeling og sparring er en naturlig del af hverdagen. Derudover får du:
- Stor indflydelse på, hvordan du tilrettelægger din undervisning og veksler mellem teori og praksis
- En fleksibel hverdag, hvor du sammen med kollegerne planlægger tiden rundt om undervisningen fx med forberedelse hjemmefra mv.
- Stort fokus på din læring og personlige og faglige udvikling
Lidt om dig
Det er din person mere end din faglighed, som giver dig succes i denne rolle. Du inspirerer eleverne til at yde deres bedste, og du går forrest som rollemodel. Du er samarbejdsorienteret og nysgerrig, og du interesserer dig både for mennesker og el-faget.
Derudover har du:
- Sandsynligvis en uddannelse som elektriker, men andre relaterede uddannelser kan også være relevante. Du er gerne uddannet installatør.
- En bred faglig baggrund med mindst 5 års relevant erhvervserfaring, som gør dig i stand til at gøre undervisningen virkelighedsnær og relevant for eleverne.
- Lyst til at lære om og uddanne dig inden for det pædagogiske felt, samt at udvikle din viden og holde dig opdateret på de nyeste teknologier inden for branchen.
- Lyst til at indgå i elevernes læreprocesser, hvor du har fokus på den enkelte elevs udvikling.
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen eller har du lyst til at komme forbi og se skolen og vores faciliteter, så er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Nis Schroll på telefon 42502561.
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt. Arbejdsstedet er i Viborg.
Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår iht. organisationsaftale mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet. Der er en attraktiv pensionsordning på 18%.
Vi vil rigtig gerne modtage din ansøgning senest den 23. april 2025, og vi forventer at afholde samtaler den 29. april samt den 5. maj 2025.
Som skole har vi fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund. Du kan se mere om Mercantec som arbejdsplads her.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Mercantec, H.C. Andersens Vej , 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/da88b2ce-49e8-40b2-9ee4-35035b4920c4