Er du god til at få brikkerne til at falde på plads?
Så er du måske vores nye vagtplanlægger
Vil du bruge din sundhedsfaglige baggrund i en ny retning, hvor du skaber overblik, struktur og gode rammer for både borgere og kolleger?
Har du blik for detaljen, og motiveres du af at få puslespillet til at gå op?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye vagtplanlægger på Rehabiliteringscenter Viborg!
Et job med stor betydning – hvor overblik og samarbejde er nøglen
Som vagtplanlægger får du en central rolle i at sikre en velfungerende hverdag for både borgere og medarbejdere. Du bliver ansvarlig for at udarbejde, vedligeholde og justere vagtplaner i tæt samarbejde med en anden vagtplanlægger, teamledere og medarbejdere. Din indsats har direkte betydning for, at vi kan levere pleje og rehabilitering af høj kvalitet – hver dag.
Vi tilbyder dig
- et tæt og samarbejdende makkerskab med en anden erfaren vagtplanlægger, hvor I sammen har ansvar for at lægge og justere vagtplaner for hele Rehabiliteringscenter Viborg. I har løbende dialog med ledelse og medarbejdere for at sikre, at planen balancerer hensyn, faglighed og stabil drift.
- en meningsfuld opgave i et dynamisk og udviklingsorienteret center, hvor du er med til at sikre kontinuitet og stabilitet i borgerforløbene.
- et stærkt samarbejdsmiljø, hvor du er i tæt kontakt med både ledelse og det sundhedsfaglige personale
- en arbejdsplads i udvikling, hvor vi arbejder målrettet med at forbedre arbejdsgange og skabe sammenhængende borgerforløb
- en fleksibel hverdag med fokus på vagtplanlægning og koordinering af ressourcer, hvor du har stor indflydelse på, hvordan du løser dine opgaver og bidrager til at forbedre vores planlægningsrutiner.
- grundig oplæring og løbende sparring, så du bliver godt klædt på til opgaven – både fagligt og teknisk.
Vi forestiller os, at du
- har en sundhedsfaglig baggrund – fx som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent – gerne med erfaring fra vagtplanlægning, koordinering eller drift.
- har flair for IT og gerne kendskab til vagtplanssystemet Optima – eller mod på at lære det
- er struktureret, analytisk og god til at bevare overblikket – også når der er brug for hurtige beslutninger og løsninger
- trives med ansvar og selvstændighed, men sætter også pris på sparring og teamwork
- har forståelse for, hvordan vagtplanlægning påvirker både drift, arbejdsmiljø, økonomi og trivsel – og kan balancere forskellige hensyn med blik for helheden.
Hverdagen på Rehabiliteringscenter Viborg
Rehabiliteringscenter Viborg er en arbejdsplads med høj faglighed, stor kompleksitet og et stærkt borgerfokus. Her arbejder vi tværfagligt for at skabe de bedst mulige forløb for borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger. God planlægning og tydelig koordinering er helt afgørende for, at vi lykkes – og det er her, du kommer ind i billedet.
Praktisk information
Stillingen er på 37 timer om ugen og ligger primært i dagtimerne.
For os er det afgørende, at du har indsigt i den hverdag, du planlægger for. Derfor vil du indgå i den praktiske drift i forbindelse med weekendvagter. Det giver dig værdifuld forståelse for arbejdsgange og personalets opgaver – og dermed et solidt grundlag for at kunne planlægge både realistisk og bæredygtigt.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.
Er du klar til at få nøglerne til planlægningen
Vi afholder samtaler den 29. juni 2025, og opstart er den 1. september 2025 eller efter aftale.
Har du spørgsmål – eller vil du forbi til en rundvisning?
Kontakt gerne teamleder Svetlana Bangsmann på telefon 61 89 78 69 / eller mail: svb@viborg.dk eller leder Bente Christensen på telefon 21 63 78 30 eller på mail: bechr@viborg.dk
Rehabiliteringscenter Viborg – her bygger vi fremtiden sammen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Social, Sundhed & Omsorg, Prinsens Alle, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1b5cee9d-0054-42a9-bc92-a59dc343e2c8