BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da en af vores medarbejdere går på barsel, har du nu muligheden for at blive en del vores fantastiske køkkenteam. Vi søger en frisk kollega til at varetage stillingen som varemodtager i køkkenet på Regionshospitalet Viborg. Tiltrædelse pr. 1. november 2024 eller efter aftale og et år frem. Arbejdstiden er på 37 timer ugentlig, og ligger inden for tidsrummet 6-16. Der kan indgå weekendarbejde.
Om Hospitalsenhed Midt Køkken
Enheden består af et produktionskøkken i Viborg, samt tre selvstændige kantiner med delvis egenproduktion, i henholdsvis Viborg, Silkeborg og Hammel. Køkkenet tilbereder dagligt mad til 650 patienter og 900 medarbejdere i hele Hospitalsenhed Midt.
Vi har det økologiske spisemærke i sølv.
Der modtages vare alle ugens hverdage, hvor visuel kvalitetskontrol, temperaturkontrol samt vare flow håndteres. Herudover indeholder stillingen forskellige pakke og logistik opgaver, samt medhjælp til bestilling af vare så vi sikre et optimalt vareflow.
Vi er en stor og meget aktiv arbejdsplads i udvikling, hvor team-organisering og selvledelse er hjørnestenene i vores måde at arbejde på. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, hvor åbenhed, rummelighed og forskellighed er medvirkende faktorer, til at nå de fælles mål. Vi er i køkkenet ca. 60 engagerede entusiaster med en høj faglig stolthed.
Vi kan tilbyde:
- en velfunderet organisation, der tilbereder mad fra bunden af, og som vægter kvalitet og udvikling højt
- et godt arbejdsmiljø, præget af samarbejde, vidensdeling, gejst og glæde
- mulighed for påvirkning af stillings indhold
- mulighed for personlig- og faglig udvikling
- en grundig indkøring på arbejdspladsen, med introduktion og faglig vejledning
- gode kollegaer der brænder for en målrettet oplevelse til kunder og patienter.
Dine kompetencer:
- Du har en god ordenssans og sætter en ære i at holde orden og struktur
- Du trives i et travlt miljø og kan arbejde struktureret og målrettet
- Du er positiv, ærlig og konstruktiv i din kommunikation
- Du er udadvendt, serviceminded og har et godt humør
- Du udviser faglig stolthed via passion og engagement
- IT erfaring.
Vi forventer:
- at du er mødestabil og i besiddelse af en sund arbejdsmoral
- at du er en god kollega, der forstår at vi kun kommer i mål som et team
- at du er fleksibel og motiveret for nytænkning og udvikling
- at du har lyst til at gøre en forskel, og biddrage til et fælles bedste.
Om Servicecentret
Servicecentret varetager mange af servicefunktionerne på hospitalerne herunder rengøring, vareforsyning, køkken og kantine, informationer, teknisk afsnit, transportopgaver på tværs i regionen samt fællessekretariat. Afsnitslederne i de forskellige serviceområder varetager selvstændigt den daglige ledelse af deres funktionsområde. Der er ansat ca. 550 medarbejdere i Servicecentret.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Afsnitsleder Tom Dessau på telefonnr. 7844 2220 eller
Personaleansvarlig Karin Damsgaard på telefonnr. 2440 1058
Dato for samtaler
uge 41/42 2024
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den:
04-10-2024
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6118232