Bliv Viborg Kommunes første borgerrådgiver og styrk dialogen mellem borgere, politikere og forvaltning

dato

Vil du være med til at styrke borgernes retssikkerhed og skabe læring i en politisk styret organisation?

Viborg Kommune etablerer borgerrådgiverfunktion og søger en selvstændig og dialogstærk borgerrådgiver, der kan være bindeled mellem borgere, virksomheder, politikere og forvaltning.

Om jobbet
Byrådet i Viborg Kommune har besluttet at etablere en borgerrådgiverfunktion. Borgerrådgiveren er uafhængig af den kommunale forvaltning. I praktisk sammenhæng er borgerrådgiveren tilknyttet Kommunaldirektørens område.

Stillingen er nyoprettet og rummer derfor en særlig mulighed for at opbygge, forme og synliggøre funktionen i tæt dialog med både borgere, virksomheder og organisationen.

Borgerrådgiveren varetager opgaver med rådgivning og vejledning af borgere samt tilsyn med den kommunale administration. Opgaven løses med afsæt i dialog og med et klart fokus på at understøtte retssikkerhed og sammenhæng for borgere og virksomheder – og på at bidrage til organisatorisk læring i Viborg Kommune.

Dine hovedopgaver bliver at:

  • Guide borgere og virksomheder i deres kontakt med Kommunen
  • Fremme dialogen mellem borgere, virksomheder og forvaltning
  • Bidrage til organisatorisk læring
  • Skabe synlighed om borgerrådgiverfunktionen
  • Udarbejde en årlig beretning til byrådet

Om dig
Vi søger en borgerrådgiver med stærke personlige og faglige kompetencer, som trives i en meget selvstændig rolle. Du er udadvendt og opsøgende i dialogen med både borgere, virksomheder og den kommunale forvaltning.

Om os
Viborg Kommune ønsker at skabe helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.

Du kan læse mere om Viborg Kommune som arbejdsplads på viborg.dk: Job hos kommunen - Viborg Kommune

Løn og ansættelse
Stillingen er på fuld tid (37 t. ugentligt) og ønskes besat pr. 1. september 2026. Ansættelse sker efter overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation, og lønnen aftales konkret ud fra erfaringer og kompetencer.

Samtaler
Vi holder første samtalerunde fredag den 5. juni og anden samtalerunde onsdag den 10. juni. Kandidater, der går videre til anden samtale, får lavet en personprofil inden anden samtale. Du skal sætte tid af til en samtale om din personprofil mandag den 8. juni eller tirsdag den 9. juni efter nærmere aftale.

Få mere at vide
Læs mere om jobbet i den vedhæftede job- og kompetenceprofil

Hvis du har spørgsmål om jobbet som borgerrådgiver, er du velkommen til at kontakte:
Konstitueret chef for Stabs- og Byrådssekretariatet, Lene Christensen på telefon 87 87 83 00 eller rekrutteringskonsulent Diana Vig Lehmann på telefon 41 71 90 47.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kommunaldirektørens område, Prinsens Alle, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0b08f44a-7144-486b-bf38-dff4f30dca4e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet