BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En af vores kolleger har søgt nye udfordringer, hvilket giver anledning til at gentænke organisering og opgaver. Samtidig er det pr. 1. august 2023 politisk vedtaget, at folkeskolerne i Viborg Kommune skal organiseres i forpligtende, samarbejdende skolefællesskaber. Denne proces kræver styrket fokus på ledelsesunderstøttelse af videreudviklingen af samarbejdet skolerne imellem, derfor slår vi denne spændende stilling som chefkonsulent på skoleområdet op.
Skoleområdet i Viborg Kommune består af 23 folkeskoler, 1 specialskole, Viborg Ungdomsskole, Naturskolen og en række klubber og sfo-klubber. Området ledes af en skolechef og understøttes af en konsulentgruppe med reference til viceskolechefen, som du vil blive en del af. Vi har et tæt samarbejde med Sekretariatet og de øvrige konsulenter i Børn & Unge. Sammen understøtter vi projekter, drift og udvikling på skoleområdet med tætte koblinger til både Dagtilbud og Familie og Rådgivning.
I Viborg Kommune arbejder vi med udgangspunkt i Sammenhængsmodellen. Den udmønter vi i Børn & Unge under overskriften Forskellige i fællesskab. Vores fælles vision er, at Alle børn skal have lys i øjnene og mestre eget liv. Denne understøttes med fælles syn på børn, forældre, læring og samarbejde. Retningen er således givet, men vejen derhen skaber vi i samarbejde med alle interessenter i og omkring skolen, og her bliver du en vigtig medspiller. Sammen omsætter vi politiske beslutninger til handling og praksis.
Du vil få en bred opgaveportefølje, der løbende kan ændre sig. Opgaverne retter sig mod generel ledelses- og skoleudvikling, men med et særligt fokus på ledelsesunderstøttelse af vores nye organisering i skolefællesskaber. Dette kræver en forståelse for de balancer, der ligger mellem det fælles og det forskellige i et mangfoldigt skolevæsen. Endvidere vil du få opgaver i form af sparring og vejledning og blive en del af diverse mødefora som en del af sekretariatsbetjeningen fx som tovholder, projekt- og procesansvarlig.
Vi ser gerne, at du
- er uddannet lærer, suppleret med relevant efter-/videreuddannelse gerne på diplom-, master- eller kandidatniveau
- har solid ledelseserfaring fra skoleområdet og den kompleksitet det rummer
- har erfaring med proces- og projektledelse
- har indsigt i områdets forskning og viden og kan omsætte denne til praksis og handling
- er en dygtig formidler mundtligt og skriftligt
- kan bidrage til sikring og udvikling af sammenhænge mellem special- og almenområdet
- medvirker i styrkelsen af vores fællesfaglige ståsted, hvor vi hver dag søger at skabe variation i læringsmiljøerne, så forskellige børn og unge på skift oplever at være i privilegerede positioner
- har blik for det tværgående samarbejde i Børn og Unge og sammenhængen på tværs i Viborg Kommune
- er selvstændig og opsøgende i forhold til opgaver og kan arbejde med overblik og sans for prioriteringer.
- et tæt samarbejde i et team bestående af skolechef, viceskolechef og konsulenter, som sammen og hver for sig brænder for skoleudvikling
- et forpligtende samarbejde med kommunens skoler på såvel medarbejder- som ledelsesniveau, kolleger i forvaltningen og eksterne samarbejdspartnere i og uden for kommunen
- mulighed for at dykke ned i nyeste viden og forskning på skoleområdet og bringe den i spil i praksis
- en arbejdsplads i udvikling, som du har mulighed for at sætte dit præg på.
Er du interesseret i at vide mere om stillingen, kan du kontakte viceskolechef Hans Jørgen Dam, tlf.nr. 87 87 10 52.
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Der vil blive indhentet referencer som led i ansættelsesforholdet, og der vil blive indhentet børne- og straffeattest inden ansættelse.
Læs mere om Viborg Kommune her:
Sammenhængsmodellen - Viborg Kommune
Vores værdier, ledelsesgrundlag og MED-aftale - Viborg Kommune
Læs mere om Børn & Unge i Viborg Kommune her:
Alle børn skal have lys i øjnene og mestre eget liv - Viborg Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børn & Unge, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://viborg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=c7475d8a-80ba-4024-a4a9-ebc0587777f3
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898304