Børnefysioterapeut til Pædagogisk Praksis og Læring (PPL)
Er du optaget af at gøre en forskel for børn og unges trivsel og deltagelsesmuligheder? Formår du at sætte din viden i spil, så der sker positive forandringer?
Så er det måske dig, vi mangler i Viborg Kommune.
Viborg Kommune søger en børnefysioterapeut til vores spændende arbejdsplads. Der er tale om et vikariat på deltid med opstart hurtigst muligt og foreløbig til og med marts 2026. Timetal aftales nærmere ifm. ansættelse.
Om stillingen
Viborg kommunes børnefysioterapeuter er organiseret i PPL under Familie og Rådgivning i Børn og Unge. I PPL bliver du en del af et stærkt fagligt og engageret fysio-/ergoterapeutteam med stor relationel kapacitet. Med dig ombord, er vi fem fysioterapeuter og fire ergoterapeuter. PPL er en enhed for tværgående indsatser, som arbejder for at fremme børn og unges deltagelsesmuligheder i sunde fællesskaber. Den samlede personalegruppe i PPL er på ca. 60 medarbejdere og består af psykologer, logopæder, læringskonsulenter og fysio-/ergoterapeuter. PPL er organiseret i fagteams, men vi vægter det tværprofessionelle samarbejde højt, både i det konkrete arbejde med dagtilbud og skoler og i udvikling af vores egen organisation og praksis. Der er fokus på tidlige og forebyggende indsatser og udvikling af bæredygtige læringsfællesskaber samt at sikre sammenhæng i opgaveløsningen til gavn for det enkelte barn, den unge og familien.
Fysio- og ergoterapeutteamet dækker 0-18 års området både indenfor almen og special. Vi varetager råd, vejledning, rehabilitering og behandling af børn med varig nedsat fysisk funktionsevne både i almene tilbud samt specialinstitution og specialskole. Vores primære arbejdsområde er i dagtilbud og skoler i tæt samarbejde med forældre, lærere, pædagoger, børnehus- og skoleledere, sundhedsplejersker mv. I fysio- og ergoterapeutteamet varetager vi herudover også genoptræningsplaner efter Sundhedsloven. Denne rehabilitering og træning foregår ofte i dagtilbud, skoler eller hjemme hos børnene. Derudover har vi en spædbørnsindsats i samarbejde med Sundhedsplejen, og vi fører tilsyn med hjemmetræningssager i samarbejde med socialrådgiver i Familieafdelingen.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
- Træning til børn og unge med varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
- Undersøgelser, observationer og beskrivelser samt tværfaglige vurderinger.
- Afdækning og beskrivelser af børn og unges eventuelle behov for hjælpemidler.
- Udarbejdelse af fysio- og ergoterapeutiske protokoller til CPOP.
- Konsultativ vejledning og rådgivning til forældre, sundhedsplejersker, lærere, pædagoger og ledere i dagtilbud, skoler, vores kolleger i PPL samt øvrige fagprofessionelle.
- Tværprofessionelt samarbejde internt i PPL samt med eksterne samarbejdspartnere.
Om dig
Vi forventer at du:
- Er uddannet fysioterapeut, gerne med erfaring ift. børn og unges sansebearbejdning
- Har engagement og formår at bidrage ind i et stort fagligt fællesskab
- Er god til at formidle din viden, så den kan omsættes til praksis
- Kan samarbejde med mange forskellige mennesker
- Kan planlægge og prioritere både i tid og opgaver
- Er løsningsorienteret og fleksibel
- Er udviklingsorienteret og nysgerrig på at holde dig fagligt opdateret.
Vi tilbyder:
Et spændende arbejdsfelt med stor faglig frihed
- Et tværprofessionelt miljø, hvor du kommer til at samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer
- Monofaglig og tværfaglig sparring
- En mentor ifm. opstart
- Et job, hvor du kan være med til at gøre en forskel for Viborg Kommunes børn og unge.
Løn- og ansættelsesforhold:
I henhold til gældende overenskomst og principperne om ny løn. Der indhentes børneattest og straffeattest som led i ansættelsesforløbet. Din arbejdsplads vil være på Vævervej 10 D, når du ikke er rundt i kommunen og løse opgaver.
Yderligere oplysninger:
- Ansøgningsfrist er d. 21. november 2025 kl. 23.59
- Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 27. november 2025
- Ved behov for yderligere information i forhold til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Fys/Ergo teamet, Vævervej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ea13e4d1-5ef9-4bc7-a630-f5ba58a4b160