BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Overlund Skole søger en børnehaveklasseleder til en fast stilling på 37. timer pr. 1. januar 2024
Overlund Skole – Sammen skaber vi tryghed til læring.
Overlund Skole ligger i den østlige del af Viborg by og er en af Viborgs største skoler med ca. 600 elever og 55 ansatte.
Skolen er en fuldt udbygget skole fra 0.-9. klasse. Skolen har 2-3 spor i indskolingen og på mellemtrinnet. Vi modtager elever fra Møllehøjskolen efter 6. klasse, og Overlund Skole har derfor 3-4 spor i udskolingen.
Indskolingseleverne tilbydes SFO på skolens matrikel, og der går ca. 200 børn i SFO.
Vi søger en pædagog til vores ledige børnehaveklasselederstilling med kompetencerne:
- Klasserumsledelse
- Teamplayer
- Stærke relationskompetencer - og ser det enkelte individ som en del af fællesskabet
- Inddrager musik og bevægelse i undervisning og leg
- Skabe læringsbaner for klassen og den enkelte elev så vel fagligt som socialt
- Sikrer god og tydelig kommunikation med forældrene
Stillingen indeholder kontaktlærerfunktionen til alle elever.
Du skal som en del af teamet omkring 0. årgang sikre elevernes læring og udvikling, så alle børn trives og får forudsætningerne for at kunne klare sig godt i deres videre skoleforløb. Som børnehaveklasseleder sikrer du børnenes fundament for et godt skoleforløb.
Vi leder efter en pædagoguddannet medarbejder, som sætter stor pris på det tætte teamsamarbejde med skolens anden børnehaveklasseleder og ind i det tværfaglige samarbejde med både pædagogteamet og lærerteamet i indskolingen, Desuden vægter vi en konstruktiv tilgang til samarbejde med forældrene, kolleger og ledelsen.
Vi har brug for dig, hvis:
Du er en dygtig og tydelig klasseleder, der sikrer en god struktur for eleverne – og du skal træffe dine beslutninger på baggrund af didaktiske, pædagogiske og faglige refleksioner og begrundelser.
Du er typen, som sætter en ære i at reflektere over egen praksis og bringe dette i spil for at skabe bedre undervisning og udvikling hos både elever, kolleger og hos dig selv.
Du besidder viljen og evnen til at etablere positive relationer til enhver elev, og du påtager dig gerne ansvaret for at skabe en tryg relation hos eleverne, et tæt forældresamarbejde og et stærkt læringsfællesskab.
Vi arbejder sammen med udgangspunkt i
- Overlund Skoles værdier, som du kan læse mere om via dette link:
- Viborg Kommunes 4 syn, som du kan læse mere om via dette link:
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
- Stillingen er en situationsbestemt stilling på 37 timer med tiltrædelse d. 01.01.24.
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
- Ansøgningen skal være skolen i hænde senest søndag d. 26.11.23.
- Ansættelsessamtalerne afvikles onsdag d. 29.11.23 fra kl. 14.00.
- Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder, Line Lolholm 41 71 97 62
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Overlund Skole, Skolevej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941694