Børnehusleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Den selvejende daginstitution Børnehuset Spangsdal søger ny leder.

Børnehuset består af 24 vuggestuebørn, 65 børnehavebørn samt 18 engagerede medarbejdere, som primært er uddannede pædagoger. Institutionen er beliggende i det mest fantastiske område med en stor legeplads og tæt ved skov og sø, hvilket giver gode pædagogiske muligheder.

Vi vil det gode børneliv, hvor vi gennem struktur, ro, nærvær, fordybelse og leg skaber en pædagogisk praksis, som understøtter og anerkender det enkelte barns kompetencer og udviklingsmuligheder, gode venskaber og børnefællesskabet.

Som ny leder skal du brænde for at sikre fortsat høj kvalitet i den pædagogiske praksis i arbejdet med børnenes udvikling, læring, leg og dannelse. Du vil ikke indgå i normeringen, men vi søger en leder, som naturligt er at finde ude blandt børn og personale.

Udover en hverdag med byens skønneste børn kan vi tilbyde:

  • et velfungerende børnehus, hvor god kommunikation mellem personale, ledelse, forældre og bestyrelse er i højsædet
  • en sund og god økonomi
  • et børnehus med meget høj faglighed, hvor vi er stolte af vores fag og arbejde
  • en engageret, stabil og fleksibel medarbejderstab med et lavt sygefravær, som er respektfuld, venlig, varm og har en humoristisk omgangstone
  • et børnehus, hvor vi vægter godt psykisk arbejdsmiljø, god energi og at der er plads til forskellighed
  • en fantastisk blanding af dygtige og erfarne medarbejdere, hvoraf nogle har været i Spangsdal i mange år, og mindre erfarne, men meget kompetente medarbejdere
  • en engageret forældregruppe, som er vant til tæt dialog og bakker op om vores traditioner og arrangementer
  • et køkken med fuldkostordning til vuggestuen og eftermiddagsmad til børnehaven, som serverer sund mad, baseret på fødevarestyrelsens anbefalinger "De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima".

Som leder i Børnehuset Spangsdal forventer vi, at du:
  • står i spidsen for arbejdet med den pædagogiske udvikling, herunder implementering af den nye styrkede læreplan
  • skaber ro og retning for det daglige pædagogiske arbejde og er tillidsskabende, anerkendende og rammesættende i samarbejdet med forældre og personale
  • indgår i et ledelsesteam bestående af dig og en souschef
  • er med til fortsat at sikre det rigtig gode forældresamarbejde
  • er medskaber af den gode stemning og kultur i huset, men samtidig også tør udfordre og forstyrre, hvor det giver mening
  • indgår i et etableret ledernetværk, som er et inspirerende og forpligtende fællesskab af selvejende dagtilbud, der giver mulighed for sparring og opgaveløsning

Vi lægger vægt på følgende faglige og personlige kompetencer:
  • du har en diplomuddannelse i ledelse eller ønsker at tage denne uddannelse
  • du er fagligt kompetent og velfunderet, både i skrift og tale
  • du er ansvarsbevidst, struktureret, rummelig og en stærk teamplayer
  • du er en tydelig personaleleder, som både evner at sætte retning, følge op og vise omsorg, forståelse og retfærdighed over for medarbejderne
  • du har en anerkendende og medinddragende tilgang, men er samtidig handlekraftig og beslutningsdygtig
  • du er engageret, passioneret og ikke bange for nye tanker og ideer
  • du kan arbejde med IT, økonomistyring og administration som en naturlig del af jobbet

Ledelse i den selvejende institution:
Som leder af Børnehuset Spangsdal refererer du direkte til institutionens bestyrelse. Du varetager under ansvar overfor bestyrelsen den daglige pædagogiske og administrative drift inden for rammerne af Viborg kommunes børnepolitik samt de af kommunen fastsatte mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde. Samarbejdet med bestyrelsen udføres i en meget åben, ærlig og tillidsfuld dialog. 

Ledelsessamarbejdet med Viborg Kommune: 
Som leder i samarbejde med Viborg Kommune, bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på Viborg Kommunes personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen på viborg.dk

Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.


Yderligere oplysninger om stillingen:

For aftale om besøg i institutionen og evt. yderligere oplysninger kontaktes souschef Grethe Tersgov på 87 87 13 15.
Du kan også læse mere om institutionen på Børnehuset Spangsdal (aula.dk)

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og reglerne om ny løn. Forud for ansættelse indhentes straffe- og børneattest efter skriftlig accept fra ansøgeren.

Samtaler og ansættelsesproces:

Første samtale vil blive afholdt tirsdag den 6. juni 2023
Anden samtale vil blive afholdt tirsdag den 13. juni 2023
Der vil blive gennemført personprofil på de ansøgere, som inviteres til anden samtale. Der er tilbagemelding på personprofilen den 9. juni 2023.
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=76e368c1)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børnehaven Spangsdal (selvejende), Asmild Vænge, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=76e368c1&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835408

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet