Civilstyrelsen i Viborg søger administrativ medarbejder til telefonbetjening og sagsbehandling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nu har du mulighed for at blive en del af en fantastisk arbejdsplads og en dynamisk styrelse, som løser en række samfundsvigtige opgaver.

Civilstyrelsen søger en engageret og faglig dygtig administrativ medarbejder til vores team, som står for telefon- og posthåndtering, redaktion af Statstidende og andre administrative opgaver. Du bliver derfor en væsentlig del af styrelsens ansigt ud ad til.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende og udfordrende arbejde i en offentlig styrelse i forandring, som løser en række samfundsmæssigt vigtige opgaver. Vi arbejder i et åbent og uhøjtideligt arbejdsmiljø, og du vil få et indgående kendskab til forskellige sagsområder.

Dine arbejdsopgaver

I teamet kommer du til at arbejde med mange forskelligartede arbejdsopgaver i løbet af en alsidig og til tider travl hverdag. Teamet er kontaktpunkt for alle henvendelser til styrelsen, hvad enten henvendelsen sker via telefon, mail, fysisk post eller fremmøde. Vi håndterer rigtig mange telefoniske henvendelser, og ofte besvarer vi spørgsmål af faglig karakter.

Vi løser derudover opgaver for flere fagkontorer i Civilstyrelsen, hvilket bidrager til en spændende og afvekslende arbejdsdag.

Som eksempler på arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Kontakt med borgere, myndigheder og diverse samarbejdspartnere i telefontiden fra kl. 9 til 12
  • Oprettelse af nye sager og journalisering
  • Håndtering af fysisk og digital post
  • Gennemgang af meddelelser til Statstidende
Vi møder ofte ind til en uforudsigelig, men spændende dag, så du skal være klar på, at planer hurtigt kan ændre sig. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både administrative kolleger og jurister. Og vi lægger vægt på, at du som administrativ medarbejder bliver udfordret og udviklet, så opgaverne løses godt og effektivt samtidig med, at du har en spændende hverdag.

Vi sikrer, at du får en grundig introduktion og oplæring i processer og procedurer.

Vores forventninger til dig

Du skal have overskud, overblik, godt humør og lysten til at lære. Du skal være robust og kunne håndtere telefonsamtaler med mennesker, der til tider står i vanskelige situationer. Du skal have gode kommunikative evner og it-kompetencer. Du skal kunne tale et grundlæggende engelsk. Derudover lægger vi vægt på, at du arbejder selvstændigt, tager ansvar for dit arbejde og bidrager til helheden.

Som person er du:

  • imødekommende og serviceorienteret
  • interesseret i at give en god oplevelse til de borgere, myndigheder og samarbejdspartnere, som vi er i kontakt med
  • ansvarsbevidst, struktureret og har sans for kvalitet
  • effektiv og god til at bevare overblikket
  • i besiddelse af gode samarbejdsevner
  • omstillingsparat og ønsker at udvikle dine kompetencer
  • interesseret i at bidrage til udviklingen af både det faglige og sociale miljø
Vi lægger vægt på, at du kan udvise fleksibilitet i forhold til kollegaer og opgaveløsning. Det er vigtigt, at du er engageret og har et godt humør. Kan du genkende dig selv i dette? Så tøv ikke med at sende en ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat. Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdsstedet er Toldboden 2, 8800 Viborg.

Sådan søger du

Du søger stillingen på Justitsministeriets hjemmeside under Karriere. Din ansøgning skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 12. november 2023.

Den motiverede ansøgning skal vedlægges CV, karakterudskrifter og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte fg. kontorchef Jesper Kjerulf Christensen på telefonnr. 72 68 83 27 eller HR-chefkonsulent Kristine Stokholm Østerballe på telefonnr. 72 68 83 16.

Om os

Civilstyrelsen består af fem faglige kontorer og en tværgående stabsfunktion. Vores kerneopgaver er navnlig juridisk sagsbehandling af f.eks. sager om fonde, fri proces, advokatbeskikkelser og udlændiges erhvervelse af fast ejendom. Det er også en kerneopgave for os at yde sekretariatsbetjening til Erstatningsnævnet, Retslægerådet, Rådet for Offerfonden og Indsamlingsnævnet. Styrelsen er endvidere ansvarlig for at udgive den elektroniske Lovtidende og Statstidende samt for driften af Retsinformation.dk.
Du kan læse mere om Civilstyrelsen på www.civilstyrelsen.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Civilstyrelsen Viborg, Toldboden , 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931166

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook