BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for analyseopgaver, udvikling og drift indenfor geografiske fagsystemer og databaser? Så er det dig, vi søger! Som data-/GIS-konsulent vil du indgå i et team, der er ansvarligt for at vedligeholde og administrere kommunens geografiske informationssystemer.
Du vil blive ansat i Sekretariatet i Teknik & Miljø, hvor du vil arbejde med opgaveløsning indenfor GIS. Det daglige antal GIS-brugere udgør cirka 150 medarbejdere, fortrinsvis i Teknik & Miljø. Vi har stort fokus på at bringe data i spil og sikre en effektiv digital forvaltning.
Vi tilbyder et fagligt ambitiøst og godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet. Hos os får du rig mulighed for at forme og udvikle din egen stilling og hverdag, og vi tror på at fleksibilitet og frihed under ansvar er forudsætninger for organisationens succes. Du får din daglige gang i et flot og moderne rådhus med åbent kontormiljø, der indbyder til dialog, tværgående sparring og et godt socialt miljø.
Dine arbejdsopgaver kan være
- administration og vedligeholdelse af kommunens geografiske informationssystemer og databaser
- at assistere kollegaer i brugen af GIS-værktøjer (fx webkort, QGIS mv)
- analyse og visualisering af geografiske data til understøttelse af kommunens projekter
- at sørge for datakvalitet og dataintegritet i GIS-løsninger
- at samarbejde med andre afdelinger for at identificere og opfylde GIS-behov
- integration og udveksling af data med fagsystemer og webadgange
- udvikling og implementering af geografiske databaser og datamodeller
- deltagelse i interne og tværkommunale udviklingsopgaver og vidensdeling
Vi ser det som en fordel, hvis du har nogle af følgende kompetencer:
- Erfaring med GIS-værktøjer, som fx Spatial Suite, QGIS, Mapinfo eller lignende
- Kendskab til databaser, datakvalitet og -struktur
- Erfaring med datamodellering, fx med FME
- Erfaring med visualisering og præsentation af data
- Måske kendskab til javascript, json, python, xml mm.
- Måske kendskab til ejendomsdata, grunddataprogram, matrikulære sagsdokumenter mv.
Vi forventer, at du
- har interesse i at følge med i den nyeste udvikling indenfor GIS-området
- er systematisk og har flair for data
- er analytisk tænkende og har problemløsningskompetencer
- er serviceminded og ikke bange for at tage initiativer
- er god til at kommunikere med kollegaer og andre interessenter
- har en relevant uddannelse og/eller praktisk erfaring inden for GIS og digitalisering
Hvem er vi?
Sekretariatet hører organisatorisk til under chefområdet Trafik, Ejendomme & Sekretariat i Teknik & Miljø, Viborg Kommune.
I Sekretariatet arbejder vi med GIS, digitalisering, organisationsudvikling, betjening af politiske udvalg, ledelse og MED-systemet, økonomistyring og udviklingsopgaver på tværs af forvaltningen. Vi er 15 medarbejdere i Sekretariatet.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til dine kvalifikationer og den gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse snarest muligt og senest 1. juni 2024. Tjenestestedet er på Viborg Rådhus, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg.
Mere information
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Vestergaard, telefon 87 87 50 17, eller digitaliseringskonsulent Troels Leegaard, telefon 87 87 50 31.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
TM Sekretariat, Prinsens Alle, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011673